Kirstine Vaaben: Det flydende landskab
27 apr - 25 maj 2019Det handler om den måde, vores bevidsthed arbejder på, den måde vi i bevidstheden konstant pendulerer mellem tilstande og erindringer, billeder og fornemmelser, og uafvidende danner vores egne forbindelser og mønstre. – Mai Misfeldt.
Det handler om den måde, vores bevidsthed arbejder på, den måde vi i bevidstheden konstant pendulerer mellem tilstande og erindringer, billeder og fornemmelser, og uafvidende danner vores egne forbindelser og mønstre. – Mai Misfeldt.
info
Kirstine Vaabens bevidst afdæmpede og processuelle kunst er udspændt mellem det, vi mener at kende og dermed kan tilskrive et indhold og så det, som vi alene kan se og føle gennem vore sanser. Jo mere flertydigt og åbent værkerne fremstår, jo mere tvinges betragteren til at stole på sine egne fornemmelser, sine egne sanser, der udfordres og skærpes i mødet. – Ann Lumbye Sørensen.
Det handler om den måde, vores bevidsthed arbejder på, den måde vi i bevidstheden konstant pendulerer mellem tilstande og erindringer, billeder og fornemmelser, og uafvidende danner vores egne forbindelser og mønstre. – Mai Misfeldt.
De to citater, der er hentet fra bogen, Kirstine Vaaben, 2014, peger begge på vigtigheden af noget før-sprogligt i mødet med Kirstine Vaabens kunstneriske arbejder. I hendes værker er materialernes sansekvaliteter åbenbart tilstede. Det underspillede og skrøbelige, som fx den tynde blyantsstreg, tørrede rosenblade på snor, gulvtegninger af stål- og kobbertråd, hængende amorfe porcelænsting og gipsafstøbninger af naturelementer, sameksisterer med bevidste og præcise billedkunstneriske greb. Karakteristisk er det organiske, det ornamentale og referencen til naturen, sammen med en sensibilitet overfor materialernes udtryksmuligheder. Gennem årene har hun givet os et indblik i en verden, hvor begreber som krop, sansning og nærvær er centrale.
På udstillingen Det flydende landskab viser Kirstine Vaaben fire store papirarbejder i kul, pastel og blyant. I værkerne gentages og forskydes elementer. De skal både ses og opleves på afstand i deres helhed og tæt på i deres detaljerigdom. De farvede mønstre fremtræder stofligt og æstetisk og kunne ligeså godt være hentet i en anden kultur, som de kunne stamme fra vores aktuelle samtidskunstscene. Hun viser også en fin serie gipsrelieffer og skulpturer. Desuden udstilles en stor serie mindre akvareller, hvor den styrede kunstneriske proces arbejder sammen med materialernes frie bevægelser. Det er en fascinerende arbejdsmetode, hvor vandet, akvarelfarven, papiret og tilfældet arbejder sammen, og hvor de mønstre og strukturer der opstår på arkene minder om organiske elementer, mønstre, spor og aflejringer, skabt i naturen.
Mette Sterup-Hansen
Kirstine Vaaben er uddannet fra Det Kongelige danske Kunstakademi i 1997, hvor hun gik hos Vibeke Mencke Nielsen, Morten Stræde og Bjørn Nørgaard på henholdsvis Billedhuggerskolen Charlottenborg og Grafisk Skole.
Kilde: Banja Rathnov Galleri & Clausens Kunsthandel
1455 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket