Kirstine Vaaben: Landskab under landskab

10 apr - 23 maj 2026

Kirstine Vaaben skaber åbenbare forbindelser mellem de tegnede tegn i billedrummet, der knopskyder og gentages.

Kirstine Vaaben skaber åbenbare forbindelser mellem de tegnede tegn i billedrummet, der knopskyder og gentages.

7. april 2026
Flygtigheden og præcisionen. Det at vide, at der ikke behøves mere…En viden om mødet med materialerne. Sansningerne. Kirstine Vaaben har gennem årene i sit kunstneriske arbejde fastholdt et nærvær.
I arbejdet med det før-sproglige og med et subjektivt blik har Vaaben skabt og vist værker og installationer, der kredser om dette møde med "det virkelige". Hendes sansende udtryk virker sammen med tilfældets frihed bl.a. i de mindre akvareller, hvor vandet, akvarelfarven og papiret bliver til mønstre og strukturer, og bliver til billeder af stor skønhed. Organiske elementer som spor og aflejringer i naturen, som fremkaldte landskaber.
Det skrøbelige og de på sin vis meditative bevægelser, der flyder mellem noget ornamentalt og botanisk lader os komme i forbindelse med tilstande og erindringer, forestillingsbilleder og fornemmelser. Kirstine Vaaben skaber åbenbare forbindelser mellem de tegnede tegn i billedrummet, der knopskyder og gentages. Inspirationen kommer fra et uudtømmeligt sted i naturens rigdomme og former. Betydningerne omhandler tilblivelse og vækst, flygtighed og proces. De seneste værker, der er med på denne udstilling, funkler mere end tidligere. Der er kommet en palet af farver til som vi ikke har set før. Violet, rød, gul, grøn og hvid på sort bund. Billeddannelsen sker i det nu, hvor vi møder værket. Vores sanser skærpes, og vi undergår en forvandling...
På udstillingen viser Kirstine Vaaben en stribe værker - heriblandt også en hængende, foldet skulptur i farvet papir med gentagelse af celleformer - der med et styrende kunstnerisk greb tilvejebringer en  stemning, en lidt romantisk og stille lysende abstraktion og et  væsentligt ærinde henvendt til os beskuere.

Adresse
Banja Rathnov Galleri og KunsthandelStudiestræde 14, 1. sal
1455 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré