KONSTRUKTIONER

26 mar - 5 jun 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 12
Markante unge samtidskunstnere udstiller konstruerede motiver i Kunstbygningen i Vrå.

Værk af Mie Olise Kjærgaard

Anbefalet under Det skal du se! uge 12
Markante unge samtidskunstnere udstiller konstruerede motiver i Kunstbygningen i Vrå.

Anbefalet under Det skal du se! uge 12
Lørdag den 25. marts kl. 14 åbnes dørene for forårets store udstilling i Kunstbygningen i Vrå. Titlen på udstillingen er Konstruktioner, og publikum vil kunne opleve malerier og collager af nogle af de mest markante unge danske samtidskunstnere. Som titlen antyder, arbejder kunstnerne med motiver, der er sammensatte og konstruerede. Nogle er meget fragmenterede og nærmer sig det abstrakte, mens andre er mere figurative og sammenhængende.

Mie Olise Kjærgaard, der blev medlem af Vrå-udstillingen i 2015, er bl.a. repræsenteret med malerier i helt store formater, som viser arkitektoniske konstruktioner og skibe på platforme, der er i opløsning. Kunstneren har de seneste år været meget aktiv i USA, hvor hun har udstillet på væsentlige museer og gallerier.

Ida Kvetny, der er uddannet fra Saint Martins College of Art i London, viser to store malerier, hvor figurer, former og farveflader overlapper hinanden i visuelle labyrinter og eksplosive formationer. Ida Kvetny er lige nu aktuel med en meget anmelderrost udstilling på Galleri Kant i København.

Værk af Mie Olise Kjærgaard

Ivan Andersen, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, viser et stort maleri og en serie collager, der tager virkeligheden op til revision i samplede og sammensatte scenarier. Ivan Andersen har i de seneste år haft udstillinger på museer i ind- og udland.

Louise Langgaard viser en serie geometriske værker, der umiddelbart fremstår abstrakte, men ved nærmere eftersyn afslører, at der er referencer til storbyens silhuetter. Louise Langgaard udstillede for nylig på udstillingsstedet RØM i København.

Anne Torpe, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, viser en serie malerier, der blander figuration og abstraktion ved på én og samme gang at fokusere på rum og flade, motiv og abstraktion. Anne Torpe har de seneste år haft adskillige udstillinger på museer og andre udstillingssteder.

Malte Fisker, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, er den mest abstrakte maler på udstillingen. Han viser en serie geometriske værker, der er meget stramme i kompositionen og undersøger forholdet mellem rum og flade. Malte Fisker har de seneste år udstillet på en lang række udstillingssteder i Danmark.

Kilde: Kunstbygningen i Vrå


Adresse
Kunstbygningen i VråHøjskolevej 3A
9760 Vrå

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 16:00
Onsdag: 12:00 - 16:00
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 13:00 - 16:00
Søndag: 13:00 - 16:00

Entre pris
Entré
Pr. person
kr. 80
Grupper over 10 personer
kr. 55
Studerende med studiekort
kr. 45
Unge under 18 år. Gratis adgang