Krøyers største mesterværker udstilles for første gang sammen

25 maj - 8 sep 2019

Det er en særudstilling med helt usædvanlige dimensioner, der den 25. maj 2019 åbner på Skagens Museum. Udstillingen med titlen MESTERVÆRKER – Krøyer på bestilling er bygget op omkring fem store gruppeportrætter, der aldrig før har været udstillet sammen og flere af værkerne er normalt ikke tilgængelige for offentligheden. Værkerne blev i sin tid lavet på bestilling […]

P.S. Krøyer, Fra Københavns Børs. 1895. Olie på lærred, 259 x 414 cm. Dansk Erhverv. Foto: Frida Gregersen.

Det er en særudstilling med helt usædvanlige dimensioner, der den 25. maj 2019 åbner på Skagens Museum. Udstillingen med titlen MESTERVÆRKER – Krøyer på bestilling er bygget op omkring fem store gruppeportrætter, der aldrig før har været udstillet sammen og flere af værkerne er normalt ikke tilgængelige for offentligheden. Værkerne blev i sin tid lavet på bestilling […]


info

Krøyers største mesterværker udstilles for første gang sammen25 maj - 8 sep 2019

Det er en særudstilling med helt usædvanlige dimensioner, der den 25. maj 2019 åbner på Skagens Museum.

Udstillingen med titlen MESTERVÆRKER – Krøyer på bestilling er bygget op omkring fem store gruppeportrætter, der aldrig før har været udstillet sammen og flere af værkerne er normalt ikke tilgængelige for offentligheden. Værkerne blev i sin tid lavet på bestilling af store erhvervsmænd som brygmester Carl Jacobsen og videnskabsmanden G.A. Hagemann. De viser en side af Krøyers livsværk, som er noget anderledes end de værker han skabte, når han om sommeren opholdt sig i Skagen.

P.S. Krøyer: Fra Københavns Børs. 1895. Olie på lærred, 259 x 414 cm. Dansk Erhverv. Foto: Frida Gregersen.
P.S. Krøyer, Fra Københavns Børs. 1895. Olie på lærred, 259 x 414 cm. Dansk Erhverv. Foto: Frida Gregersen.

De fem store lærreder fylder hver især mellem 2 ½ og 14 kvadratmeter, og de har siden deres tilblivelse for mere end 100 år siden hængt forskellige steder i hovedstadsområdet. Når de nu vises sammen, får gæsterne på Skagens Museum en helt ekstraordinær mulighed for at se Krøyers beundringsværdige evner til at komponere gruppeportrætter på de store lærreder.

Vi har fået en enestående chance for at vise, hvorfor Krøyer blev anset for at være en af sin tids bedste portrætmalere. Selv på så store lærreder lykkedes det ham at få en stærk skildring frem i hver enkelt af de ikke mindre end 194 forskellige portrætterede personligheder, siger direktør Lisette Vind Ebbesen, Skagens Kunstmuseer.

Vi skylder en stor tak til de institutioner, der har givet os lov til at låne værkerne, og som sammen med os har løst den enorme logistiske opgave, det er at transportere så store malerier fra deres faste arkitektoniske rammer i København til Skagen, fortsætter hun.

De fem hovedværker og deres ejere er:

  • Et møde i Videnskabernes Selskab, 1897. 267 x 519 cm. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
  • Industriens Mænd, 1903-04. 115 x 185 cm. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.
  • Selskab i Glyptotheket på Ny Carlsberg, 1888. 144 x 172 cm. Ny Carlsberg Glyptotek.
  • Komiteen for den franske Kunstudstilling i København 1888, 1889. 144 x 221 cm. Ny Carlsberg Glyptotek, København.
  • Fra Københavns Børs, 1895. 259 x 414 cm. Dansk Erhverv.

Da idéen til udstillingen opstod, var det langtfra givet, at det kunne lykkes at overbevise ejerne om, at de skulle udlåne deres kostbare værker, som i nogle tilfælde nærmest er groet sammen med de bygninger, hvori de befinder sig. Med ejernes velvilje kan gæsterne på Skagens Museum i de kommende måneder få et enestående indblik i datidens elite indenfor erhverv, industri, videnskab og kultur omkring år 1900.

Udstillingen vises i Skagens Museums Skifersal i perioden 25. maj til 8. september, sideløbende med den permanente udstilling af skagensmalernes værker. I forbindelse med særudstillingen udgiver Skagens Kunstmuseer en bog, der i tekst og billeder fortæller om værkernes tilblivelse og om P.S. Krøyers forhold til sine opdragsgivere og til de portrætterede personer.

Kilde: Skagens Kunstmuseer


Adresse
Skagens MuseumBrøndumsvej 4
9990 Skagen

Åbningstider
Tirs-søn 10-17

Entre pris
Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré