KUP på Vordingborg Station
9 aug - 1 sep 2023Anbefalet under Det skal du se! uge 32. Betalt indhold Pressemeddelelse: På Poly- Udstillingsplatform på Vordingborg Station kan man fra den 9. august tage en avis med videre med toget eller med ud i byrummet. Avisen består af små kunstplakater, hvor 10 forskellige kunstnere har arbejdet med grafik og med provins. KUP står for kvindeligt […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 32. Betalt indhold Pressemeddelelse: På Poly- Udstillingsplatform på Vordingborg Station kan man fra den 9. august tage en avis med videre med toget eller med ud i byrummet. Avisen består af små kunstplakater, hvor 10 forskellige kunstnere har arbejdet med grafik og med provins. KUP står for kvindeligt […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 32.
Betalt indhold
Pressemeddelelse:
På Poly- Udstillingsplatform på Vordingborg Station kan man fra den 9. august tage en avis med videre med toget eller med ud i byrummet. Avisen består af små kunstplakater, hvor 10 forskellige kunstnere har arbejdet med grafik og med provins.
KUP står for kvindeligt univers i provinsen og er et kollektiv af kunstnere, der sætter fokus på samtidskunsten i provinsen, på kvindelige kunstnere og på at lave kunstneriske interventioner i byrummet.
Avisen lanceres ved et lille event i Poly- Udstillingsplatform fredag den 11. august kl. 14-18, hvor der vil blive fortalt om idéen bag og værkerne i avisen. Alle er velkomne.
Avisen er gratis og udover Poly- vil avisen også kunne findes på biblioteker og kulturinstitutioner såsom Kunsthal 44 Møn, Det gamle Trykkeri i Nakskov og Rønnebæksholm i Næstved og vil på den måde sprede sig i byrummene langs togbanen fra Næstved over Vordingborg til Nykøbing Falster og derfra videre til Lolland.
Idéen til avisen blev født med udstillingen ”KUP – Grafik og provins” på Grafisk Værksted Næstved, der blev vist fra 14/5-9/7 2023. Afsættet for udstillingen var grafikken som medie og provinsen som sted. Avisen er skabt i samarbejde med Poly- en udstillingsplatform for samtidskunst i ventesalen på Vordingborg station. Poly- undersøger mødet med pendleren og potentialet i ventesalen som et sted for refleksion. Hvad byder værkerne ind med i ventesalen? Og hvilke ideer spredes gennem jernbanenetværket?
KUP består i denne avis af følgende kunstnere: Camilla Nørgård, Heidi Hove, Jette Ellgaard, Kristina Ask, Sarah Bodil Tierney, Christina Hamre, Dina Lundvall Nielsen, Maiken Bent, Ulla Hvejsel og Dorte Buchwald.
”KUP – grafik og provins” er støttet af Statens Kunstfond, Næstved Kommune og Vordingborg Billedkunstråd
Åbningstider: Hverdage: kl. 05:30-18:00, weekend: kl. 08:00-18:00.
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
4760 Vordingborg
Weekend: kl 08 - kl 18