Kvindernes ABC
1 dec 2015 - 17 jan 2016Er der forskel på kunstværker lavet af kvinder og mænd? Er kvinder dårligere kunstnere? Hvis ikke, hvorfor fylder værker af kvindelige kunstnere så meget lidt i kunstmuseernes præsentation af den danske kunsthistorie? Kvindelige kunstnere er stærkt underrepræsenterede på alle danske museer!

Er der forskel på kunstværker lavet af kvinder og mænd? Er kvinder dårligere kunstnere? Hvis ikke, hvorfor fylder værker af kvindelige kunstnere så meget lidt i kunstmuseernes præsentation af den danske kunsthistorie? Kvindelige kunstnere er stærkt underrepræsenterede på alle danske museer!
Ser man på de talentfulde kvindelige kunstnere fra tiden omkring 1900, er det kun sjældent de er skrevet ind i den danske kunsthistorie, det sker gradvist nu – ofte 150 år efter deres fødsel. Men bliver det bedre for de nulevende kvindelige kunstnere, og hvad med generationerne ind imellem? I 1915 blev kvinder som led i grundlovsændringen tildelt stemmeret til Rigsdagen. 100 året for begivenheden er året igennem blevet markeret med en række initiativer landet over. Også på Randers Kunstmuseum. Det har været en oplagt lejlighed til at sætte ligestilling på dagordenen.

For hvordan ser det ud indenfor kunstens verden, og mere præcist i museets egen samling? Randers Kunstmuseums samling afviger ikke fra de nationale statistikker. Museet ejer 4.265 kunstværker. Af disse er 258 producerede af kvindelige kunstnere. Det er omkring 6 % af samlingen
Museet har året igennem produceret en række artikler og afholdt en række særarrangementer, der har sat fokus på de kvindelige kunstnere. Undervejs er der dog opstået et helt centralt ønske fra publikum om, at se de værker af kvindelige kunstnere, der ikke normalt hænger fremme.
Randers Kunstmuseums samling rummer flere fremragende værker af kvindelige kunstnere, og dem lader vi i december måned komme frem i lyset.
Kvindernes ABC viser 58 kvindelige kunstnere fra anden halvdel af 1800-tallet til i dag. Der vil være navne, der savnes, men udgangspunktet for udstillingen er, at alle værker skal komme fra museets egen samling. Hvem er blevet købt ind? Hvem er ikke?
8900 Randers C
Tirsdag: 10:00 - 16:00
Onsdag: 10:00 - 16:00
Torsdag: 10:00 - 16:00
Fredag: 10:00 - 16:00
Lørdag: 10:00 - 16:00
Søndag: 10:00 - 16:00
Fri entré til museets egen samling af dansk kunst fra 1800 til i dag
Entré til særudstilling
Voksne 75 kr.
Studerende 50 kr
Grupper (over 8 pers.) 50 kr.
Fri entré til børn og unge under 18 år