L.A. Ring: Årstiderne
15 jun - 22 okt 2023L.A. Ring anså naturen som virkelighed og symbol. Udstillingen præsenterer derfor både Rings nøgterne skildringer af årstidernes gang – vækst, blomstring, modning og forfald – og hans forståelse af naturen som en allegori på menneskelivet: foråret som barndom og ungdom, sommeren som livets gennemlyste og afklarede midte, efteråret som aldersbetinget eftertænksomhed og vinteren som alderdommens […]
L.A. Ring anså naturen som virkelighed og symbol. Udstillingen præsenterer derfor både Rings nøgterne skildringer af årstidernes gang – vækst, blomstring, modning og forfald – og hans forståelse af naturen som en allegori på menneskelivet: foråret som barndom og ungdom, sommeren som livets gennemlyste og afklarede midte, efteråret som aldersbetinget eftertænksomhed og vinteren som alderdommens […]
L.A. Ring anså naturen som virkelighed og symbol. Udstillingen præsenterer derfor både Rings nøgterne skildringer af årstidernes gang – vækst, blomstring, modning og forfald – og hans forståelse af naturen som en allegori på menneskelivet: foråret som barndom og ungdom, sommeren som livets gennemlyste og afklarede midte, efteråret som aldersbetinget eftertænksomhed og vinteren som alderdommens sidste frysende neddrosling.
Ring udtalte i et interview sent i livet: ”Uden Naturen kan jeg slet ikke tænke mig en Fremtid for Malerkunsten”, og hans samlede produktion illustrerer dette udsagn: Stort set alle Rings billeder er skabt i pagt med naturen. Det gælder den ydre, men også den indre.
Rings afhængighed af at male i naturen og hans evne til at modstå det skiftende danske vejrlig betyder, at Ring om nogen er årstidernes maler. Derfor tager udstillingen naturligt afsæt i de fire årstider og viser cirka 65 værker bl.a. to af Øregaard Museums egne L.A. Ring-værker samt værker fra offentlige og private samlinger i Danmark og udlandet – herunder flere markante hovedværker i nordisk kunsthistorie. Langt størstedelen er malerier, men der vises også enkelte eksempler på Rings arbejde med keramikken.
Udstillingen sker i samarbejde med Ribe Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum, hvor L.A. Ring. Årstiderne tidligere har været vist gennem 2022. Udstillingen ledsages af et rigt illustreret katalog med bidrag af Henrik Wivel, kunsthistoriker Annette Rosenvold Hvidt og litteraturhistoriker Lars Handesten.
Kilde: Øregaard Museum
2900 Hellerup
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 13:00 - 16:00
Torsdag: 13:00 - 16:00
Fredag: 13:00 - 16:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00
Voksne kr. 90,- pr. person.
Grupperabat ved min. 10 pers: kr. 80,- pr. person.
Studerende gratis ved fremvisning af gyldigt studiekort.
Børn og unge under 18 gratis.
Handicapledsagere gratis.
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja