I udstillingen Artificielle Landskaber - En antropocæn manifestation udforsker kunstnerne/arkitekterne Lasse Gam Folke og Jakob Holmqvist Larsen, hvordan mennesket bearbejder naturen og hvilket aftryk vi sætter på den.
Kunstnerne udforsker den “antropocæne tidsalder”, hvor mennesket er den dominerende geologiske kraft
med afgørende påvirkning på planetens geologi, natur, klima og fremtid. De påpeger, at menneskets
bearbejdning og udstykning af jordskorpen er allestedsnærværende og at selv vild natur nu er planlagt.
Udstillingen fungerer som et troldspejl af landskaber og geologiske ændringer, der skaber en dialog om
langsigtede konsekvenser af vores samfundsmæssige overforbrug. Værkerne spejler de maskinelle
processer, som mennesket former jordskorpen med og forsøger at give et billede på en ny natur af kunstige
landskaber. De kunstige landskaber er abstrakte og giver den besøgende mulighed for at undres og gå på
opdagelse i lagene.
Landskaberne og den nye natur brydes visuelt og dramatisk af et maskinværk i stål, som er kunstnernes
'procesværktøj’. Maskinen repræsenterer de store maskinelle kræfter, mennesket må bruge for at kunne
bearbejde naturen for at udnytte dens ressourcer. Men samtidigt er der en friktion i bearbejdningen, som
vi ikke kan styre - landskabet kan overraske og forme måske os? Det yder modstand og udvikler sig i andre
retninger, som et kunstigt landskab med eller uden os.
Lasse Gam Folke og Jakob Holmqvist Larsen kalder udstillingens værker for “antropocæne manifestationer”. Tre store monolitter symboliserer den menneskelige maskinelle bearbejdning af planetens geologi. Monolitterne “vokser” op ad gulvet centralt i udstillingsrummet, som geologiske søjler og bærer samtidig et markant præg af maskinel bearbejdning.
Store landskaber i tekstil er spændt ud som store kort over, hvordan mennesket udstykker verden i bidder,
som bearbejdes eller sælges. Tekstilværkerne arbejder med en fremmedhed og en uendelighed, hvor
naturens velkendte markører (for eksempel træer, dyr og miljø) er erstattet af golde, metriske og
teknologiske landskaber. Værkerne peger ud af udstillingsrummet og mod landskabets uendelighed og
ubegribelige storhed.
med afgørende påvirkning på planetens geologi, natur, klima og fremtid. De påpeger, at menneskets
bearbejdning og udstykning af jordskorpen er allestedsnærværende og at selv vild natur nu er planlagt.
Udstillingen fungerer som et troldspejl af landskaber og geologiske ændringer, der skaber en dialog om
langsigtede konsekvenser af vores samfundsmæssige overforbrug. Værkerne spejler de maskinelle
processer, som mennesket former jordskorpen med og forsøger at give et billede på en ny natur af kunstige
landskaber. De kunstige landskaber er abstrakte og giver den besøgende mulighed for at undres og gå på
opdagelse i lagene.
Landskaberne og den nye natur brydes visuelt og dramatisk af et maskinværk i stål, som er kunstnernes
'procesværktøj’. Maskinen repræsenterer de store maskinelle kræfter, mennesket må bruge for at kunne
bearbejde naturen for at udnytte dens ressourcer. Men samtidigt er der en friktion i bearbejdningen, som
vi ikke kan styre - landskabet kan overraske og forme måske os? Det yder modstand og udvikler sig i andre
retninger, som et kunstigt landskab med eller uden os.
Lasse Gam Folke og Jakob Holmqvist Larsen kalder udstillingens værker for “antropocæne manifestationer”. Tre store monolitter symboliserer den menneskelige maskinelle bearbejdning af planetens geologi. Monolitterne “vokser” op ad gulvet centralt i udstillingsrummet, som geologiske søjler og bærer samtidig et markant præg af maskinel bearbejdning.
Store landskaber i tekstil er spændt ud som store kort over, hvordan mennesket udstykker verden i bidder,
som bearbejdes eller sælges. Tekstilværkerne arbejder med en fremmedhed og en uendelighed, hvor
naturens velkendte markører (for eksempel træer, dyr og miljø) er erstattet af golde, metriske og
teknologiske landskaber. Værkerne peger ud af udstillingsrummet og mod landskabets uendelighed og
ubegribelige storhed.
Kilde:
Kunstpakhuset
Kunstpakhuset