I en tid præget af digitale interaktioner sætter udstillingen Hudsult fokus på vigtigheden af taktile oplevelser. Her undersøger Laura Astrup Larsen, hvad der vækker lysten til at se med fingrene.
Hudsult udspringer af længslen efter det taktile i en verden, der er præget af digitale interaktioner. Som designer savner Laura Astrup Larsen de små lykkelige uheld, der opstår, når man arbejder med fysiske materialer – noget, der ikke kommer af kalkulerede computerprogrammer. Der ligger en længsel efter de sanselige hverdagsmomenter: fra at føle den krøllede 50’er-seddel, der ligger nede i lommen, til at bladre i papiravisen. For ikke at tale om fornemmelsen af at gnide oliekridt mod papiret og se farverne smelte sammen.
Laura Astrup Larsen udforsker, hvordan fænomener som nydelse, æstetik og væmmelse hænger sammen, og hvordan de kan bruges til at vække vores nysgerrighed.
Udstillingen er en del af NYE TALENTER i Officinet.
Kilde:
Officinet
Officinet