Et elektromekanisk lydværk, der udforsker menneskets evige iver efter at beskrive verdenen omkring os gennem konstruktion af komplekse maskinerier. Værket henter sin inspiration fra og skaber et teknologisk møde mellem kvantecomputeres kryostatiske kølingsapparater og nationalklenodiet Solvognen.
Store, runde skiver hænger horisontalt i værkets midte, som kernen i en industriel kvantecomputer, og på hver af disse udspiller der sig mytologiske scener af solens rejse over himlen, inspireret af den danske bronzealder.
Værkets centrale element er et mekanisk instrument, som består af fire store gonger, der aktiveres af elektroniske køller og elektronisk vibrerende apparater. Disse gonger udgør værkets sider, og de bliver belyst som store pulserende solskiver. Kvantecomputere er forbundet med et teknologisk håb – et håb om at kunne tæmme et ufatteligt fysisk fænomen og analysere dannelsen af vind og vejr, ekstreme kosmiske begivenheder, og skibes sejlads over verdenshavene. Alle sammen emner der i større eller mindre grad også behandles i bronzealderens Solvognen. Værket er nyproduceret og har sin første opførelse ved denne festival.
Tidspunkter:
14. maj • 16:00 - 19:00
15. - 16. maj • 12:00 - 21:00
17. - 18. maj • 10:00 - 16:00
Kilde:
Spor Festival
Spor Festival