Den 12. oktober åbner særudstillingen LESS Festival of Contemporary Collage på Skovgaard Museet. Udstillingen giver et billede af collagekunsten i dag og viser bl.a. værker af førende kunstnere indenfor international college, herunder Kensuke Koike (f. 1980, Japan), Katrien de Blauwer (f. 1969, Belgien) og Sergei Sviatchenko (f. 1952 Ukraine/Danmark). Udstillingen realiseres i samarbejde med den engelske kurator Faye Dowling, og er et UNESCO Creative City Network projekt.
I forbindelse med udstillingen følger et workshop-program med masterclasses indenfor collage samt et aktivitetsprogram, hvor du kan blive klogere på collage-genren gennem tiden. Hold derfor løbende øje med museets hjemmeside www.skovgaardmuseet.dk for aktiviteter!
Kilde:
Skovgaard Museet
Skovgaard Museet