Linn Henrichson: Atlantic Lows

18 apr - 4 maj 2024

Ved at undersøge den visuelle og sproglige fremstilling af storme i medier og videnskabelige diskurser, udforsker Henrichson det poetiske potentiale bag vores kommunikation om vejrfænomener

København
Atlantic Lows, Poster.

Ved at undersøge den visuelle og sproglige fremstilling af storme i medier og videnskabelige diskurser, udforsker Henrichson det poetiske potentiale bag vores kommunikation om vejrfænomener

info

Linn Henrichson: Atlantic Lows18 apr - 4 maj 2024

Udstillingen tager udgangspunkt i myter og symbolik forbundet med vejr og vind, og den kompleksitet, det rummer. Ved at undersøge den visuelle og sproglige fremstilling af storme i medier og videnskabelige diskurser, udforsker Henrichson det poetiske potentiale bag vores kommunikation om vejrfænomener. Værkerne er baseret på indsamlede billeder og data fra den europæiske vindstormsæson 2023-2024. Gennem processer med forvrængning, gentegning og collage af eksisterende visuelt materiale kan værkerne ses som portrætter, der reflekterer over den måde samfundet tilskriver storme antropomorfe kvaliteter, ved for eksempel at give dem navne. I udstillingen vil Henrichson præsentere en række trykte værker og en ny-produceret kunstnerbog.
Startskuddet til produktionen af udstillingen er udviklet på et fem ugers kunstnerophold i Frans Masereel Centrum i Belgien – et center for samtidskunst med særligt fokus på grafiske trykketeknikker. Under udviklingen af værkerne har Henrichson arbejdet eksperimentelt med forskellige trykketeknikker, herunder fotopolymerætsning, billedprægning, silketryk på tekstil og riso-tryk. Gennem en kombination af analoge og digitale processer lægger hun vægt på mødet mellem håndværk, materialitet og digitale processer.
Biografi:
Linn Henrichson (FI) er billedkunstner og designer. Hun arbejder inden for maleri, tekstilproduktion og grafik. Hun har en MFA fra Konstfack (Stockholm, SE) og en BFA i visuel kommunikation fra Aalto University (Helsinki, FI) og Ensad (Paris, FR). Hendes arbejde har været udstillet i Danmark, Finland, Sverige, Norge og Spanien. Det er hendes første soloudstilling i Danmark.
Kilde:
Bladr

Adresse
Griffenfeldsgade 27
2200 Kbh N

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 16:00 - 18:00
Fredag: 16:00 - 18:00
Lørdag: 13:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja