Liv og Landskab. Perspektiver på Skiveegnen

15 sep 2018 - 1 sep 2019

Udstillingen Liv og Landskab viser forskellige temaer på Skiveegnen i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet; klædedragten, landskabet, Limfjorden, dagliglivet på landet og Skive som købstad.

Christen Dalsgaard: Ung pige pynter en grav, 1858

Udstillingen Liv og Landskab viser forskellige temaer på Skiveegnen i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet; klædedragten, landskabet, Limfjorden, dagliglivet på landet og Skive som købstad.


info

Liv og Landskab. Perspektiver på Skiveegnen15 sep 2018 - 1 sep 2019

Hvordan levede egnens folk i tiden omkring forrige århundredskifte? Og hvordan kom det til udtryk i datidens kunst?

Udstillingen Liv og Landskab viser forskellige temaer på Skiveegnen i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet; klædedragten, landskabet, Limfjorden, dagliglivet på landet og Skive som købstad. Kunst- og kulturhistorie går i dialog og fortæller historier om og fra Skive, Salling og Fjends. Folkelivet og den nære tilværelse blandt Skiveegnens borgere var et yndet motiv hos de tre lokale malere Christen Dalsgaard, Hans Smidth og Emilie Demant Hatt. De skildrede egnens liv og landskab, som de så og oplevede det. Museet ejer retrospektive samlinger af de tre kunstneres værker.

Christen Dalsgaard: Ung pige pynter en grav, 1858

Hans Smidth, Christen Dalsgaard og Emilie Demant Hatt
Christen Dalsgaard (1824-1907) var født og opvokset på herregården Krabbesholm ved Skive. Hans første motiver var Limfjorden, herregården, vogterdrengen, karlen og pigen. Senere kom de mere komplekse og fortællende genrebilleder til. Dalsgaard malede både den stilfærdige hverdag og tilværelsens svære stunder. Stilen er nationalromantisk; Dalsgaard fulgte kunsthistorikeren N. L. Høyens opfordring til kunstnerne om at skildre den danske folkesjæl ved at finde motiverne ude i afsides egne af landet.

Hans Smidths (1839-1917) kunst ligger i forlængelse af Dalsgaards, men Smidths realistiske stil er kendetegnet ved en mere nøgtern, usentimental skildring af hverdagens motiver. Kvinde ved spinderok, hestevogn på heden, bønder på marked og kalve i stalden. Hans Smidth, som fandt sine motiver i Skive, ved Limfjorden og på den jyske hede, er først og fremmest kendt som ”hedens maler”; hans skildringer af det jyske hedelandskab og hedebøndernes liv er vigtige kilder til tiden omkring forrige århundrede.

Emilie Demant Hatt (1873-1958) var købmandsdatter fra Selde i Nordsalling. Som ung malede hun i en naturalistisk stil, men med tiden blev hun stadig mere ekspressiv. Hun blev uddannet på Akademiets Kvindeskole, rejste til Lapland og blev så betaget af landet og samerne, at det prægede hende resten af livet. Hun lærte sig det samiske sprog og tog flere gange tilbage til Lapland for at leve med samerne i fjeldene. I skitsebøger indfangede hun situationer og stemninger og brugte tegningerne som inspiration for de sene, stærkt ekspressive malerier.

Kilde: Skive Museum


Adresse
Skive MuseumHavnevej 14
7800 Skive

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 16:00
Onsdag: 12:00 - 16:00
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00

Entre pris
Priser
Voksne: 70 kr.
Børn u. 18: gratis