Lone Simonsen: Mønster på tapetet
21 jan 2023 - 22 jan 2024Betalt indhold Pressemeddelelse: Paper IN SITU er en udstillingsrække på Museum for Papirkunst, der giver mulighed for direkte møder med papirkunsten og -kunstnerens arbejdsproces. Anden kunstner i rækken er Lone Simonsen. Lone Simonsen (f. 1963) er uddannet ved Det Kongelige Kunstakademis Designskole i København og Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Simonsen producerer håndlavede kunsttapeter med en skabelonteknik, […]
Betalt indhold Pressemeddelelse: Paper IN SITU er en udstillingsrække på Museum for Papirkunst, der giver mulighed for direkte møder med papirkunsten og -kunstnerens arbejdsproces. Anden kunstner i rækken er Lone Simonsen. Lone Simonsen (f. 1963) er uddannet ved Det Kongelige Kunstakademis Designskole i København og Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Simonsen producerer håndlavede kunsttapeter med en skabelonteknik, […]
Betalt indhold
Pressemeddelelse:
Paper IN SITU er en udstillingsrække på Museum for Papirkunst, der giver mulighed for direkte møder med papirkunsten og -kunstnerens arbejdsproces. Anden kunstner i rækken er Lone Simonsen.
Lone Simonsen (f. 1963) er uddannet ved Det Kongelige Kunstakademis Designskole i København og Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Simonsen producerer håndlavede kunsttapeter med en skabelonteknik, hvor højpigmenteret maling påføres med pensel eller rulle gennem huller i en skabelon, matrice eller stencil. Teknikken udøves med respekt for den kulturarv og -historie, som ligger til grund for den sjældne kunsthåndværkstradition.
Et livspust til en stolt håndværkstradition
Omkring 1920 ophørte det håndtrykte tapet stort set som håndværk i Danmark, da den tekniske udvikling gjorde det muligt at trykke banevis af tapeter. I Danmark er Lone Simonsen en af de få, som har genoplivet det gamle håndværk, og hun arbejder overvejende med eget design. Udstillingen, Mønster på tapetet, puster liv i en kunsthåndværkstradition, som er ved at gå i glemmebogen i Danmark.
Lone Simonsens kunstnertapeter
Simonsens farvemættede, håndlavede tapeter udmærker sig ved en stor variation i de overraskende, eksperimenterende mønstre, som ofte har et islæt af humor. Desuden har hun specialiseret sig i at genoptrykke danske kunstnertapeter fra perioden 1930 – 1965, og samarbejder derfor med blandt andet J.F. Willumsens Museum og Museum Odense omkring unikaproduktion af tapeter med tilknytning til J.F. Willumsen og H.C. Andersens kunstnerskab. Danmarks mindste tapetfabrik kalder Lone Simonsen sit værksted, hvor hun laver de håndlavede tapeter, der nu kan opleves på Museum for Papirkunst.
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
Tirsdag: 10:00 - 16:00
Onsdag: 10:00 - 16:00
Torsdag: 10:00 - 16:00
Fredag: 10:00 - 16:00
Lørdag: 10:00 - 16:00
Søndag: 10:00 - 16:00
Voksen (12 - 88 år): 90 kr.
Barn (3 - 11 år): 50 kr.
Under 3 år: Gratis
Over 89 år: Gratis