Looking for Trouble – Samtidsfotografi fra Central- og Østeuropa
19 aug - 8 okt 2023Betalt indhold Pressemeddelelse: Galleri Image præsenterer gruppeudstillingen Looking for Trouble – Samtidsfotografi fra Central- og Østeuropa med værker af 11 billedkunstnere, der behandler den yngre generations forhold til de radikale kulturelle og politiske forandringer, som finder sted i det østlige Europa. Udstillingen har fernisering fredag d. 18. august kl. 16-18. Kuratoren og adskillige af kunstnerne […]
Betalt indhold Pressemeddelelse: Galleri Image præsenterer gruppeudstillingen Looking for Trouble – Samtidsfotografi fra Central- og Østeuropa med værker af 11 billedkunstnere, der behandler den yngre generations forhold til de radikale kulturelle og politiske forandringer, som finder sted i det østlige Europa. Udstillingen har fernisering fredag d. 18. august kl. 16-18. Kuratoren og adskillige af kunstnerne […]
info
Betalt indhold
Pressemeddelelse:
Galleri Image præsenterer gruppeudstillingen Looking for Trouble – Samtidsfotografi fra Central- og Østeuropa med værker af 11 billedkunstnere, der behandler den yngre generations forhold til de radikale kulturelle og politiske forandringer, som finder sted i det østlige Europa.
Udstillingen har fernisering fredag d. 18. august kl. 16-18. Kuratoren og adskillige af kunstnerne bag udstillingen vil være til stede.
Looking for Trouble er delt op I to dele. Den første omhandler personlige traumer, identitetsproblematikker, kvindefrigørelse, og individets søgen efter meningen med det hele. Den anden fremviser fotografiske værker der direkte eller indirekte forholder sig til krigen i Ukraine. Begge udstillingens lag trænger ind i, komplementerer og er i dialektisk spænding med hinanden.
Den første sektion indeholder genstande og fotografier af Agnieszka Sejud og Karolina Wojtas, som er blandt de mest kendte polske kunstnere i den unge generation, som arbejder med fotografi. Deres farverige, energiske billeder går ud over den klassiske forståelse af mediet og åbner op for moderne, post-internet æstetik. Sejud og Wojtas har før udstillet sammen som en duo med navn fra de første bogstaver i kunstnernes navne og efternavne, KWAS, som betyder “syre”. Den syrede æstetik trænger dybere ind i udstillingen, hvor temaerne om kvindefrigørelse og seksuel identitet tages op af den ungarske fotograf Eva Szombat. I projektet I Want Orgasms Not Roses, der består af en sekvens af farvefotos og en fotobog, tager Szombat fat på emnet kropspolitik, som stadig er kontroversielt i regionen. Szombat er tilknyttet Moholy-Nagy Universitetet i Budapest og præsenterer en sociologisk undersøgelse, hvor de alvorlige forhold omkring kønsidentitet og seksualitet blandes med lys pastelæstetik og ironisk distance. Videoværket af duoen Ivars Gravlejs og Katya Berlova er også præget af en absurd sans for humor. Gravlejs, der stammer fra Letland og bosat i Tjekkiet, er blevet kendt som uforbederlig satiriker. Videoen er lavet med den ukrainske kunstner Katya Berlova og udvikler denne retning af Gravlejs’ praksis. Her peges på forviklingerne ved forhold mellem kønnene, absurde forventninger og det formaliserede forholds skuffelser. Familien er også i centrum for Diana Tamane, som primært er interesseret i forholdet mellem generationer af kvinder. I Galleri Image viser hun en række portrætter af kunstnerens oldemor, bedstemor, mor og kunstneren selv taget gennem årene som hendes svar på Nicholas Nixons berømte Brown Sisters serie. Forskellen her er, at vi ser ændringerne, der finder sted mellem Tamanefamiliens generationer i et accelereret tempo, fotograferet under familiesammenkomster, ikke af en udefrakommende observatør, men af den yngste kvinde.
Den anden række af værker i udstillingen vedrører krigen i Ukraine og åbner med lige så ømme kvindeportrætter skabt af Ieva Baltaduonyte. Den litauiske kunstner arbejder med kvindelige civile ofre, som ikke blot måtte flygte fra krig, bomber og død, men som selv efter at være flygtet mærker virkningerne af det russiske angreb. Det er et psykologisk portræt af kvinder behandlet i et center med speciale i PTSD, der viser omfanget af deres følelsesmæssige og usynlige sår, som kan være de dybeste, men også sværeste at formidle fotografisk. Overfor dem vises værker af Sasha Kurmaz, Kiev-scenens enfant terrible. Kurmaz kombinerer performance og fotografi og er en af den unge generations mest politisk engagerede fotografer. Bosiddende i Kiev, kommenterer og fotograferer han den dagligdag han møder under krigen. Hans værker præsenteret i galleriet er unikke genstande, fotocollager suppleret med kunstnerens noter, i en kommentar på krigen som den opleves dag efter dag. Den tredje kunstner, der direkte refererer til krigen, er Sergey Melnitchenko fra Mykolaiv i det sydlige Ukraine, som tager fat i spørgsmål om identitet for den unge generation af ukrainere med særlig vægt på køn og queer identitet. Udstillingen har sidst men ikke mindst et fotoværk taget i Ukraine af kunstnerduoen Synchrodogs (Tania Shcheglova og Roman Noven). For Synchrodogs er fotografi et medie hvorigennem følelser bygges og udtrykkes, og hvor relationer opretholdes. Synchrodogs er den mest berømte ukrainske duo i Vesten, og har opnået både kommerciel og kunstnerisk succes. Efter krigens udbrud har mange af deres tidligere fotos ændret betydning og er blevet en slags varsel om aktuelle begivenheder, som det er tilfældet med værket på denne udstilling.
– Adam Mazur, udstillingskurator
Titlen Looking for Trouble er en reference til udstillingen Looking East, som Galleri Image organiserede under Aarhus Festuge i 1990, et år efter murens fald. Udstillingen viste værker af 34 fotografer fra Øst- og Centraleuropa.
Kunstnerne i udstillinger er lettiske Diana Tamane (f. 1986), litauiske Ieva Baltaduonyte (f. 1979), polske Agnieszka Sejud (f. 1991) og Karolina Wojtas (f. 1996), kunstnerduoen Dirty Romantics med ukrainske Katya Berlova (f. 1986) og tjekkiske-lettiske Ivars Gravlejs (f. 1979), ungarske Éva Szombat (f. 1987), ukrainske Sasha Kurmaz (f. 1986), ukrainske Sergey Melnitchenko (f. 1991), og den ukrainske kunstnerduo Synchrodogs.
Kuratoren Adam Mazur er kunsthistoriker, kunstkritiker, kurator, og nuværende adjunkt ved Universitetet for Kunst i Poznań, Polen. Han er ekspert i østeuropæisk samtidskunst og fotografi og grundlagde i 2018 det internationale kunstmagasin BLOK, som han var chefredaktør for frem til 2021.
SEMINAR
Lørdag d. 19. August kl. 14 arrangerer Galleri Image det offentlige seminar “Looking East Now and Then” med adskillige af kunstnerne fra udstillingen, hvor de præsenterer deres praksis sammen med kurator Adam Mazur, som introducerer udstillingen og modererer seminar. Se mere information om seminaret og følg med i opdateringer på galleriimage.dk
Diana Tamane, Ieva Baltaduonyte, Agnieszka Sejud, Karolina Wojtas, Ivars Gravlejs, Éva Szombat, Sasha Kurmaz, Sergey Melnitchenko, Katya.
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
8000 Aarhus C
Tirsdag: 13:00 - 17:00
Onsdag: 13:00 - 17:00
Torsdag: 13:00 - 17:00
Fredag: 13:00 - 17:00
Lørdag: 13:00 - 17:00
Søndag: 13:00 - 17:00