Kroppen er et kraftfuldt, men også porøst system, der konstant udveksler materie med sine omgivelser gennem det, den indånder, berører og konsumerer. I udstillingen Condition undersøger Louise Sparre (f. 1977), hvordan kroppen bærer spor af denne udveksling - både fysisk, og gennem de metafysiske påvirkninger vi oplever. Sparre tager udgangspunkt i en naturvidenskabelig forståelse af kroppen som et biologisk system opbygget af celler, fibre og kredsløb, hvor materiale optages, transporteres og lagres. Samtidig er kroppen vores sanseapparat, hvor verden også opleves følelsesmæssigt.
Kroppens dualitet er central i Sparres praksis. Den er et fysisk, biologisk system bestående af billioner af celler, men samtidig også et sansende menneske præget af sine omgivelser, som oplever verden omkring sig. Vi er og består af små dele i en større helhed. Mennesket er ikke adskilt fra det omgivende univers, men indgår i løbende udvekslinger med den naturlige og teknologiske verden og samtidens intensitet: informationsudveksling, råvareforbrug og accelererende samfundsforandringer. Gennem sine tekstilværker undersøger Louise Sparre kroppen som forbindelsesled. De tekstile værker fremstår som membranlignende flader, hvor fibre samler sig i netværk, der både beskytter og absorberer. Materialer, der normalt bæres tæt på kroppen, leder tankerne hen på bindevæv, der holder kroppen sammen og muliggør bevægelse. Kroppen og alt omkring den indgår i det samme enorme kosmiske netværk, dannet af hele universets atomer, et netværk, der ofte gør det svært at afgøre, hvor vi selv slutter, og vores teknologi begynder.
Udstillingen Condition undersøger spændingsfeltet mellem det mikroskopiske og det kosmiske. De strukturer, der findes i kroppen, findes også udenfor den. Kroppens celler, fibre og kredsløb spejler sig i internettet, planterødder og planetære kredsløb. Grundstoffer som jern og kobber, dannet i et kosmisk øjeblik ved verdens begyndelse, er både en del af kroppens kemi og af den teknologi, vi omgiver os med. Vi er skabt af det samme stof som de digitale devices i vores hænder. Menneskehår fremstår både genkendeligt og fremmedgjort. I Condition benyttes hår som et abjekt element, der både tilhører kroppen og er løsrevet fra den, samtidigt med at hår indgår i to af værkerne.
Condition præsenterer en serie intermediale værker: Væghængte tekstilinstallationer i 1:1-kropsstørrelse og skulpturelle objekter i hår, aluminium, læder og kobber. De tekstile værker fremstår som kropslige spejlinger og tilstande – spændte, porøse og sanselige – hvor påvirkninger synes at ophobe sig og cirkulere. Objekter i
menneskerhår kredser om den digitale virkelighed i mødet med det kognitive, mens materialernes spænd mellem det organiske og det industrielle peger på en krop, der er filtret ind i sine omgivelser. Condition kredser om, hvordan kroppen formes af det, den optager, og hvordan samtidens påvirkninger sætter sig som spor i det levede og sansede.
Kilde:
Euismod Tellus Magna
Euismod Tellus Magna
