Louisiana on Paper: Picasso før Picasso

29 jun - 11 sep 2016

Denne Louisiana on Paper-udstilling med Picassos tidligste arbejder tager udgangspunkt i samlingerne på Picasso-museet i Barcelona. Den viser geniets fødsel gennem en række eksempler, som rummer kimen til den Picasso, som satte præg på det meste af kunsthistorien i første halvdel af det tyvende århundrede.

Pablo Picasso: Figures on the street. Oliekridt, pen og blæk. Akvarel på papir. Gave fra Pablo Picasso, 1970 til Museu Picasso, Barcelona. Foto: Gasull Fotografia

info

Louisiana on Paper: Picasso før Picasso29 jun - 11 sep 2016

28 tegninger fra Museu Picasso, Barcelona.
De fleste kan genkende en Picasso, mange vil kunne tegne en Picasso på en serviet, så vi andre kan genkende den som en Picasso – altså som Picasso stil. Sådan skriver Louisianas direktør Poul Erik Tøjner i sin bog ’Louisiana ABC’. Men inden Picasso (1881-1973) blev Picasso, som vi altså kender ham, var han bare en dreng, men hvilken dreng! Allerede tidligt var han en formidabel og gudbenådet tegner og kunstner. Det vidste han godt selv. ”Som fjortenårig kunne jeg tegne som Rafael”, yndede han at sige. Og han havde ret – og mere end ret.

Pablo Picasso: Figures on the street. Oliekridt, pen og blæk. Akvarel på papir. Gave fra Pablo Picasso, 1970 til Museu Picasso, Barcelona. Foto: Gasull Fotografia
Pablo Picasso: Figures on the street. Oliekridt, pen og blæk. Akvarel på papir. Gave fra Pablo Picasso, 1970 til Museu Picasso, Barcelona. Foto: Gasull Fotografia

Det interessante og fascinerende er ikke kun, at han var teknisk dygtig som dreng og ung mand, men tillige at han besad en menneskelig modenhed, som afslører sig i hans iagttagelsesevne og observationer af mennesker og levet liv. Hver eneste tegning fra hans hånd vidner ikke alene om det, der skal komme, men også om en sjælden og suveræn indlevelsesevne. Dertil skal lægges, at han stjæler med arme og ben, han er dygtig til at se på anden kunst, hvilket ikke er det ringeste udgangspunkt for en stor kunstnerisk sensibilitet.

Louisiana on Paper-udstillingen med Picasso rummer 28 af Picassos tidligste arbejder, alle hentet i samlingerne på Museu Picasso i Barcelona, hvor nogle af de få tegninger, der findes fra den allertidligste periode, stadig bevares. Udstillingen viser geniets fødsel gennem en række eksempler, som rummer kimen til den Picasso, som satte præg på det meste af kunsthistorien i første halvdel af det tyvende århundrede.

Kilde: Louisiana Museum of Modern Art

Adresse
Louisiana Museum of Modern ArtGl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 22:00
Onsdag: 11:00 - 22:00
Torsdag: 11:00 - 22:00
Fredag: 11:00 - 22:00
Lørdag: 11:00 - 18:00
Søndag: 11:00 - 18:00

Entre pris
Voksen 145 DKK
Studerende 125 DKK

Tilgængelighed
Niveaufri adgang: ja
Handicaptoilet: ja
Gratis for ledsager: ja