Madeleine Anderssons kunstneriske signatur er research-baserede fortællinger, fortalt i hurtige, fængslende levende billeder, der typisk afdækker absurditeterne omkring menneskeskabte teknologier og deres affødte (halve) sandheder. Til O – Overgaden skaber Andersson en større ny videoinstallation med fokus på, hvordan elektricitet er blevet brugt som metafor for og middel til at objektivisere og optimere, kontrollere og ikke mindst klassificere den menneskelige hjerne – hvad enten den kategoriseres som dum, intelligent eller død.
Et centralt punkt i Anderssons nye, systemkritiske fortælling er Harvard Medical Schools komité for hjernedød, hvis rapport fra 1968, som definerede irreversibel koma ved hjælp af elektriske impulser, officielt flyttede den formelle diagnose af død fra hjertet til hjernen og dermed igangsatte et nyt kulturelt paradigme. Gennem dette eksempel og andre undersøgende nedslag – der spænder fra tidlige 1700-tals elektriske eksperimenter, via victoriansk elektromedicin og 1900-tallets elektrochokterapi til et kig ind i nutidens AI-hjerne – baner Andersson en uortodoks vej til en chokerende forståelse af, hvordan elektricitet har været et til tider utilregneligt og manipulerende værktøj bag vores forståelse af den menneskelige hjerne og sind.
Kilde:
O-Overgaden
O-Overgaden
