Hvad sker der, når virkeligheden bliver vendt på hovedet, når tyngdeloven ophæves, og det velkendte pludselig bliver mystisk?
Oplev et fascinerende univers af drømme, fantasi og uventede fortællinger, når 25 kunstnere fra Danmark, Holland, Tyskland og Sverige fortolker magisk realisme og surrealisme.
Ved første øjekast virker det ubegribeligt. I næste minut giver motivet mening. Måske. For op er måske ned - men ned er ikke nødvendigvis op. Det er grænseløs fantasi. Den blander sig med virkeligheden og udfordrer dig med almindelige ting, der er kombineret på en uventet måde. Mystisk? En drøm? Et realistisk genkendeligt motiv får en magisk drømmeagtig karakter med overnaturlige elementer naturligt flettet ind i billedet. Tyngdeloven brydes og en særlig gådefuld atmosfære opstår mellem det hverdagsagtige og det eventyrlige.
Kilde:
Dronninglund Kunstcenter
Dronninglund Kunstcenter
