MALERI

26 nov 2015 - 3 mar 2016

Vinterens udstilling på Glyptoteket fejrer maleriet som kunstform uden omsvøb og udenomsfortællinger. Et eksklusivt udvalg af franske mesterværker udstilles uden deres tunge, smukke guldrammer i en iscenesættelse, der går tæt på kunsten og dens væsentligste kvalitet: invitationen til fordybelse.

Vincent van Gogh: Landskab fra Saint-Rémy, 1889. Olie på lærred, 70.5 x 88.5 cm. Ny Carlsberg Glyptotek

Vinterens udstilling på Glyptoteket fejrer maleriet som kunstform uden omsvøb og udenomsfortællinger. Et eksklusivt udvalg af franske mesterværker udstilles uden deres tunge, smukke guldrammer i en iscenesættelse, der går tæt på kunsten og dens væsentligste kvalitet: invitationen til fordybelse.

Traditionelt set har billedrammen tjent som en grænse mellem billedets rum og beskuerens rum. MALERI hiver Van Gogh, Cézanne, Degas, Courbet, Rousseau, Manet, Sisley og Monet ud af rammerne. Uden rammens klare afgrænsning opnår udstillingens ni mesterværker en anderledes og uventet effekt. Et simpelt, men virkningsfuldt greb, som udnyttes til fulde ved at give ikke bare malerierne, men også publikum masser af plads.

Vincent van Gogh: Landskab fra Saint-Rémy, 1889. Olie på lærred, 70.5 x 88.5 cm. Ny Carlsberg Glyptotek
Vincent van Gogh: Landskab fra Saint-Rémy, 1889. Olie på lærred, 70.5 x 88.5 cm.
Ny Carlsberg Glyptotek

Bag rammen
Uden billedramme fremstår lærreder og motiver, som da kunstnerne forlod dem. Med penselstrøg, skraveringer og farvelag anderledes blottet, så mere af den kunstneriske proces afsløres. MALERI dykker yderligere under huden på ni mesterværker, og giver et sjældent indblik i maleriets skjulte sider, som normalt er forbeholdt konservatorer og kunsthistorikere.

Uforstyrret
MALERI opfordrer til fordybelse gennem tid, ro og rum til både værk og gæst – og plads til at lade maleriets sanselige kvaliteter træde yderligere frem. Fokus flyttes fra den traditionelle kronologi, tematik og historie til selve grundformen i værkets fremtræden og tilblivelse. Med MALERI udfordres ikke blot gæsterne, men Glyptoteket selv i forhold til hvad der fylder mest i en udstillingssammenhæng – kunstens, historiens, museets eller gæstens perception?

Salonen som nabo
MALERI breder sig over hele to etager på Glyptoteket. Radikalt anderledes står det til på bygningens tredje etage, hvor Glyptotekets franske malerisamling vises i en ny særophængning. Vel at mærke med malerier i rammer, nærmest fra gulv til loft i tætte forløb og blandet med mindre skulpturer, som på den franske Salon i 1800-tallet.

Kilde: Glyptoteket


Adresse
GlyptoteketDantes Plads 7
1556 København V

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej, men lifter og elevator til de fleste udstillinger
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 21:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Priser
Voksen: 125 kr.
Under 27/studerende: 95 kr.
Grupper på 10 eller flere (når betalt samlet): 110 kr. pr. person
Under 18: Gratis entré
Årskort: Gratis entré

Sidste onsdag i hver måned er der gratis entré til hele museet.
Køb billet