Som barn klippede Sidsel Vadsholt sammen med sin mor fine gækkebreve med en lille broderesaks. Det var fintmaskede net med kyllinger, ænder eller en hare. Hun undersøgte hvordan hun kunne lave klip med andre dyr.
Som voksen har hun deltaget i et par kurser i Henri Matisse’ forunderlige verden. Mange kender ham kun for malerier, men i hans senere år klippede han med sin store saks på værkstedet. Den tilgang til billeder og de klip har Sidsel Vadsholt holdt af længe. Og kurserne satte gang i klipperiet med en ny vinkel.
Under ArtMatter viser hun ældre som nye klip. Bl.a. de helt nye De fire årstider i størrelse 59*84.
Under ArtMatter viser hun ældre som nye klip. Bl.a. de helt nye De fire årstider i størrelse 59*84.
Laila Cichos har det seneste 1½ år haft fokus på hvad der sker når man dykker ned i sjælens dyb kun iført sin kreativitet og en stor nysgerrighed. Med afsæt i kroppen er det blevet til en hel del rejser, som hendes nærværende udstilling stiller skarpt på. Det er syret, det er almenmenneskeligt og det er farverigt.
Kilde: Galleri Gavtyv