Marco Evaristti: I Believe In Love After Death

Anbefalet under Det skal du se! uge 15
Galleri Christoffer Egelund er stolt af at kunne præsentere en af Danmarks mest ambitiøse kunstnere, når Marco Evaristti introducerer nye værker i udstillingen I Believe In Love After Death.

Evaristti har dedikeret store dele af sin kunstneriske interesse til civilisationens tabuer og dykker uforfærdet ned i samfundets mest undertrykte og forglemte emner. Med en høj grad af performativitet i sin kunstneriske praksis, suger Evaristti sine medmennesker med ind i sit univers og tvinger dem til at møde sig selv og sit samfund i kunstens spejl. Dette blev meget tydeligt i 2000, da kunstmuseet Trapholdt udstillede Evaristtis kontroversielle værk, Helena, hvor ti levende sværddragere blev udstillet i blendere, og magten over liv og død blev lagt direkte i hænderne på museets besøgende. Ligeledes i 2012 med værket Live Action, hvor Evaristti tilbød danskerne at aktionere en nyre væk, blev beskuer performativiteten til en udstilling af den vestlige dobbeltmoral og den systematiske udnyttelse af mennesker, der lever i fattigdom.

Evaristtis kunstneriske univers synes uden tøven at tage sin rolle som samfundsformende til sig og har aldrig været bange for at give en beskuer den forskrækkelse og provokation, som kan forfriske et livssyn og forandre et menneskeliv. I 2003 blev værket Goodbye Kiss til i samarbejde mellem Evaristti og en libanesisk muslimsk kvinde. Sammen tog kunstneren og kvinden ud og indkøbte ingredienserne til en selvmordsbombe, inden deres blandede blod blev smurt ud over et fotografi af dem forenet i et farvelkys. Det lige så kontroversielle, Rolexgate, fra 2006 tager udgangspunkt i Evaristtis egne jødiske rødder og den grusomme fortælling om Holocaust i et værk, hvor blandt andet stjålne guldfyldninger fra jødiske fanger udgør en del af en guldmodel af porten ind til Auschwitz.

I udstillingen, I Believe In Love After Death, arbejder Evaristti med to emner, der er lige så naturlige, som de er tabuiserede: sex og døden.  Det eneste vi med sikkerhed ved er, at vi skal dø, og den bevidsthed adskiller os fra andre levende arter. Resultatet af denne viden er en enorm livsdrift og det naturligt afledte spørgsmål: hvad vil jeg bruge min levende tid på? En anden stærk drift er seksualdriften. Den er skyld i og bærer æren for såvel storhed som fald. Over den mistes og skabes magtrelationer, ledere skabes og forfalder, ægteskaber forliser og stærke forbindelser skabes. De to i kombination – livsdrift og seksualdrift – er en stærk cocktail, og det lader til, at det er netop denne kombination, der har givet næring til Evaristtis nye udstilling. Evaristti har i sin kunst ofte stillet spørgsmål til de valg, vi træffer i livet – til hvordan vi vælger at bruge den tid, vi er blevet tildelt. Død og sex er uløseligt flettet sammen i Evaristtis tegninger af kopulerende skeletter, og udstillingen undersøger seksualdriften og dødens komplicerede slægtskab. Evaristtis vision er håbet, og livskraften vokser uundgåeligt ud af den eksistentielle drivkraft, som døden repræsenterer i menneskelivet.

Kilde: Galleri Christoffer Egelund