Maria Dubin: Textile Circularity, Art & Technology

10 jul - 15 aug 2021

Et år er gået, og vi er blevet en udviklingshistorie rigere. De værker, som Maria Dubin nu viser på Holmegaard Værk hen over sommeren, er udtryk for et rum, hvor kunst og videnskab går i dialog. Sammen med Lene Lange, professor i bioteknologi ved DTU (f), dr.scient. har Maria Dubin udviklet en række helt nye […]

Maria Dubin: Take a Walk in the Park and Dance with the Flowers, 2021. Foto: Thomas Riishøj.

Et år er gået, og vi er blevet en udviklingshistorie rigere. De værker, som Maria Dubin nu viser på Holmegaard Værk hen over sommeren, er udtryk for et rum, hvor kunst og videnskab går i dialog. Sammen med Lene Lange, professor i bioteknologi ved DTU (f), dr.scient. har Maria Dubin udviklet en række helt nye […]


info

Maria Dubin: Textile Circularity, Art & Technology10 jul - 15 aug 2021

Maria Dubin: Take a Walk in the Park and Dance with the Flowers, 2021. Foto: Thomas Riishøj.

Et år er gået, og vi er blevet en udviklingshistorie rigere. De værker, som Maria Dubin nu viser på Holmegaard Værk hen over sommeren, er udtryk for et rum, hvor kunst og videnskab går i dialog. Sammen med Lene Lange, professor i bioteknologi ved DTU (f), dr.scient. har Maria Dubin udviklet en række helt nye værker, der tager udgangspunkt i genbrug af affaldstekstiler.

Med udstillingen på Holmegaard Værk er det første gang, resultater fra det spændende projekt Textile Circularity vises frem for offentligheden. Projektet sætter spot på de stærkt problematiske forhold i forbindelse med konventionel tekstilproduktion og undersøger samtidig, om man kan gå nye veje mod større bæredygtighed. Det er utroligt spændende og en vigtig dagsorden.

Dyrkning af kraftigt stigende mængder bomuld tager land fra produktionen af mad til en voksende befolkning og indebærer stort forbrug af vand og pesticider. Samtidig foregår produktionen af tøj ofte under bekymrende sociale forhold. I Danmark ender 89.000 ton tekstil årligt som affald. Kun 300 ton genanvendes i Danmark.

80% af tekstilaffaldet bliver brændt, og EU har derfor forbudt afbrænding af tekstiler fra 1. januar 2025. Det haster med at udvikle løsninger: Hvad vi gør med disse bjerge af tekstiler, der ikke længere må brændes?

Maria Dubin og Lene Lange vil vise, at brugte tekstiler kan blive endnu smukkere, end de nye var! Det vil de gøre ved et inspirerende samarbejde mellem kunst og teknologi. Genbrug behøver ikke være gråt i gråt og afsavn. Cirkulær brug kan tilvælges på grund af dets skønhed – forenet med bevidst valg af den bæredygtige løsning.

Som et sindbillede på det fælles projekt og den metamorfose, som det har gennemgået siden 2020, vises kedeldragter syet af sammensatte stykker af genbrugsstof med Dubins værker som farverige tekstiltryk og tekstiler med Dubins værker gengivet i deres helhed på udsorteret linned tænkt som vægophæng, duge eller gardiner. Til den ene kedeldragt har man genbrugt en lynlås fra Dubins gamle kedeldragt, til den anden gamle knapper. Med nye veje i forhold til genbrug vises dette klassiske arbejdstøj; nu blot i ny forklædning.

Store kunsttryk vises i sammenhæng med lærred og kedeldragter: på cirkulært genbrugt stof er der udført kunsttryk fra serien Take a Walk in the Park, der blev vist på Holmegaard Værk sidste år.

Kilde: Holmegaard Værk


Adresse
Holmegaard VærkAdresse: Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Voksne: 159 kr.

Børn under 18 år: Gratis
Køb billet

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja

Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Alle vores udstillinger er tilgængelige med barnevogn og klapvogn. Pusleplads findes på handicaptoilettet i foyeren.