Maria Torp: Shaping a Pattern

18 jan - 24 nov 2024

Tolv rejser, tolv lande og tolv personer, der har dedikeret deres liv til at arbejde for piger og kvinders rettigheder. Vejen til udstillingen Shaping a Pattern har bragt billedkunstner Maria Torp kloden rundt, siden hun for syv år siden tog en ambitiøs beslutning om at bruge sin kunst som talerør for pigers og kvinders rettigheder […]

Maria Torp, Sonita Alizadeh Photo: Art2print v Thomas Riishøj

Tolv rejser, tolv lande og tolv personer, der har dedikeret deres liv til at arbejde for piger og kvinders rettigheder. Vejen til udstillingen Shaping a Pattern har bragt billedkunstner Maria Torp kloden rundt, siden hun for syv år siden tog en ambitiøs beslutning om at bruge sin kunst som talerør for pigers og kvinders rettigheder […]

info

Maria Torp: Shaping a Pattern18 jan - 24 nov 2024

Tolv rejser, tolv lande og tolv personer, der har dedikeret deres liv til at arbejde for piger og kvinders rettigheder. Vejen til udstillingen Shaping a Pattern har bragt billedkunstner Maria Torp kloden rundt, siden hun for syv år siden tog en ambitiøs beslutning om at bruge sin kunst som talerør for pigers og kvinders rettigheder på globalt plan.

Fra Afghanistan over Grønland til Kina, Ukraine og Sydafrika. Fra bonede gulve i regeringsbygninger til safehouses på golde savannevidder. Ytringsfrihed, omskæring og ret til uddannelse er blandt de store temaer, der taler ind i Maria Torps 12 stærke portrætter, der er projektets resultat og nerve i udstillingen. De portrætterede spænder fra græsrodsaktivister til Nobelprismodtagere, som Maria Torp har besøgt, boet hos og fulgt for at indfange og forstå de strukturer, der for eksempel ligger bag omskæring af unge piger. Blandt dem er den afghanske rapper Sonita Alizadeh, der er aktiv i kampen mod børneægteskab. Phumzile Mlambo-Ngcuka, tidligere vicepræsident i Sydafrika og adm. direktør for UN Women. Ziauddin Yousafzai, en fremtrædende fortaler for pigers ret til uddannelse og far til Malala, der overlevede et Taleban skudattentat. Denis Mukwege, vinder af Nobels Fredspris i 2018 for sit arbejde for ofre for seksuel krigsvold.

Disse og otte andre markante personer har alle dedikeret sig til at kæmpe for piger og kvinders rettigheder. Nu er de portrætteret i tolv værker, der udgør kernen i udstillingen Shaping a Pattern, der åbner den 18. januar 2024 på Trapholt. Herefter forventes udstillingen at rejse videre internationalt.

Shaping a Pattern er Maria Torps mest omfattende projekt til dato og har krævet en personlig indsats ud over det sædvanlige. Ud over en række publikationer, der præsenterer de tolv personer, deres mærkesager og projektet som helhed, vil værkerne i udstillingen blive ledsaget af videoer fra Maria Torps rejser, skitser og fotos.

I forbindelse med udstillingen bliver der skabt en dokumentarfilm om projektet, der vil blive vist på DR TV og i en kortere version på museet.

Maria Torp, Sonita Alizadeh. Photo: Art2print v Thomas Riishøj


Adresse
Æblehaven 23
6000 Kolding

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 21:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Entré til udstillinger
Under 18 år: Fri entré