Marianna Simnett: SEIZURE

8 feb - 26 maj 2019

Anbefalet under Det skal du se! uge 6
SEIZURE er Marianna Simnetts første soloudstilling i Skandinavien.

Marianna Simnett, Faint with Light(2016). Installation view at Copenhagen Contemporary. Photo: Anders Sune Berg. Pressefoto

Anbefalet under Det skal du se! uge 6
SEIZURE er Marianna Simnetts første soloudstilling i Skandinavien.


info

Marianna Simnett: SEIZURE8 feb - 26 maj 2019

Anbefalet under Det skal du se! uge 6
SEIZURE er Marianna Simnetts første soloudstilling i Skandinavien. I den store lysinstallation Faint with Light og videoværket The Needle and the Larynx udfordrer hun traditionelle forståelser af krop og køn gennem en række forandringer af sin egen krop.

Marianna Simnett, <em>Faint with Light</em>(2016). Installation view at Copenhagen Contemporary. Photo: Anders Sune Berg. Pressefoto
Marianna Simnett, Faint with Light(2016). Installation view at Copenhagen
Contemporary. Photo: Anders Sune Berg. Pressefoto

Udstillingen præsenterer to af Simnetts mest fængslende værker, hvor kroppen enten forvandles eller forsvinder for en tid. Seizure betyder anfald og beskriver ifølge forfatteren Marina Warner lidenskabernes indvirkning på kroppen. Hos poeten Homer og i de græske tragedier karakteriseres de indre kræfter – vrede, vanvid, dumdristighed og dårskab – som feminine, og i et anfald stjæler og overtager de menneskets indre og slår rod. Marianna Simnetts to værker fungerer til sammen som et portræt af en utæmmet krop.

I Faint with Light (2016) fremprovokerer Simnett en række besvimelsesanfald gennem hyperventilering. Lyden af hendes åndedræt registreres og omsættes til et ultrastærkt lys, der stiger og falder på en 12 meter bred skærm, der deler rummet i to.

Simnetts blackouts udløser et foruroligende lydspor, der henleder opmærksomheden på menneskets mest livsvigtige kropsfunktion — nemlig at trække vejret. Intense lysglimt bevæger sig rytmisk med lyden af en halvkvalt gispen efter luft: En ubehagelig påmindelse om den spinkle grænse, der adskiller bevidsthed og bevidstløshed, livet og døden.

Med denne installation indskriver Simnett sig i rækken af performancekunstnere, der udsætter sig selv for ekstreme handlinger for at udfordre både kroppens og beskuerens grænser. I modsætning til kunstnere som Carolee Schneemann, Vito Acconci og Chris Burden er Simnetts fysiske krop imidlertid påfaldende fraværende.

Marianna Simnett:, The Needle and the Larynx, 2016. Still. Courtesy: the artist and Serpentine Galleries, London

Vi ser hende ikke besvime – i stedet bliver vi konfronteret med en endeløs sløjfe af kollaps og opvågnen. I The Needle and the Larynx (2016) udsætter Simnett atter sin krop for en indgribende procedure. En stemmekirurg injicerer Botox i hendes strubehoved, hvilket lammer de muskler, der styrer stemmelejet og bevirker, at hendes stemme gøres dybere i flere måneder. Denne procedure benyttes normalt til mænd, hvis stemmer ikke bliver dybere efter puberteten. I slowmotion ser vi Simnett få denne behandling, imens vi hører en eventyrlig fortælling om en pige, der beder om at få sin stemme gjort dybere. Pigen truer den modvillige læge med en myggeplage, hvis han nægter at udføre indgrebet. The Needle and the Larynx karikerer stereotype opfattelser af køn og underminerer de krav, der stilles til kvindekroppen af et undertrykkende samfund. Når kunstneren på denne måde  foreviger sin egen patientoplevelse, sætter hun både lægestandens historie og dens gængse praksis til debat.

Kilde: Copenhagen Contemporary


Adresse
Copenhagen ContemporaryRefshalevej 173A
1432 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 21:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 18:00
Søndag: 11:00 - 18:00

Entre pris
Voksen 18+: 140 kr.
Studerende: 95 kr.
Gruppe (mindst 15 personer): 115 kr.
Børn og unge under 18 år: 25 kr.
Medlemskab fra 25 kr./mdr.

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja