Marie Raffn: an oval, a vowel, an e

Anbefalet under Det skal du se! uge 25.

Hvad hvis man kunne befinde sig kropsligt i et kubistisk, polysemisk univers – i et abstrakt sprog? Det er netop hvad an oval, a vowel, an e inviterer til. Marie Raffns (f. 1991) soloudstilling i Vestjyllands Kunstpavillon leder associationerne hen imod en rumlig, forstørret, fragmenteret tegning. En slags tredimensionel, pluralistisk og fraktal oversætelse af det todimensionelle. I installationen, bestående af bøjede stålbånd med geometriske farvefelter i gips, bliver nogle af gipsafstøbninger i deres form, mens andre indgår i et større cirkulært system af mange dele, som hænger sammen. Et geometrisk kredsløb.

På afstand kan metallinjerne både beskues som stregen af en tegning, en notatonsnynnen, som en score, tegn for lyd, eller som en scribble – en (u)tilgængelig skrift. Nogle af de skulpturelle former kunne desuden minde om væsener eller lede tankerne hen på alverdens arter. Det åbner for en række spørgsmål omkring både vores og andre dyrs perception, og antyder en udforskning af kognitiv biodiversitet fra fere perspektiver.

Vi reducerer jo allesammen dimensionalitet på hver vores facon; og på en måde afbilder og forstår verden kubistisk på forskellig vis. Nogle arter udsender lyde og orienterer sig efter ekkoer fra omgivende objekter. Kan værkerne i rummet ligeledes opfange hinanden og placere sig i relation? Med en eksperimenterende tilgang til skulptur og en fascination af sprog, typograf, rytme og abstraktion, har Raffn skabt en slags rumlig kortlægning.

Udstillingen akkompagneres af et kort af udstillingsrummet i skala 1:40 med en grafisk/tekstlig repræsentation af værkerne og kompositionen i selve rummet. Kortets inddelinger i felter dikterer forskellige læseretninger, der understøtter en kubistisk skrivestil. Objektet brydes op og samles igen i en abstrakt form. Foldet sammen er arket proportionalt med bygningen set fra oven, og vil – ligesom et bykort – kunne læses i hvilket som helst rum. Senere kommer det til at bo i opslagslommen på Raffns kommende artist book. Raffns kunstneriske praksis kan ses i et performativt lys, hvor udstillingsrummet – i dette tilfælde Vestjyllands Kunstpavillon – aldrig er en endestation, men et midlertidigt sted, hvor skulpturerne kan folde sig ud som tanker, der får en stemme.

Til ferniseringen vil et udvalg af skulpturerne fungere som noder til abstrakte lyde fra og imellem forskellige arter. Dette vil violinist Helene Buchhave Lind fortolke under et musikalsk indslag.

Udstillingen er produceret på  Statens Værksteder for Kunst og støttet af Statens Kunstfond samt Dansk Tennis Fond. Samtidskunst programmet 2021-2022 i Vestjyllands Kunstpavillon er kurateret af Paola Paleari og Anne Zychalak Stolten og støttet af Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond.

Kilde: Vestjyllands Kunstmuseum/Arne Haugen Sørensen Museum