Mark Ebert Løvendahl: Behind One’s Eyes

12 okt - 3 nov 2023

Betalt indhold Pressemeddelelse: ”Forestil dig september. Skoven skifter farve. Bladene falmer og temperaturen falder. Et tyst landskab i ens tonede kompositioner. Tunge horisonter, disede marker, havets bestandige brusen og dage, der går på held, som vi mindes i tusmørkets blæst. Store skyer med ildevarslende vejr; stilhed… Disse scenarier afspejler min barndoms landskaber, som jeg husker […]

Mark Ebert Løvendahl, THURSDAY BLUES, 2023

Betalt indhold Pressemeddelelse: ”Forestil dig september. Skoven skifter farve. Bladene falmer og temperaturen falder. Et tyst landskab i ens tonede kompositioner. Tunge horisonter, disede marker, havets bestandige brusen og dage, der går på held, som vi mindes i tusmørkets blæst. Store skyer med ildevarslende vejr; stilhed… Disse scenarier afspejler min barndoms landskaber, som jeg husker […]


info

Mark Ebert Løvendahl: Behind One’s Eyes12 okt - 3 nov 2023

Mark Ebert Løvendahl, THURSDAY BLUES, 2023

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

”Forestil dig september. Skoven skifter farve. Bladene falmer og temperaturen falder. Et tyst landskab i ens tonede kompositioner. Tunge horisonter, disede marker, havets bestandige brusen og dage, der går på held, som vi mindes i tusmørkets blæst. Store skyer med ildevarslende vejr; stilhed…

Disse scenarier afspejler min barndoms landskaber, som jeg husker dem. De bliver et nostalgisk billede på noget, jeg savner – og et øjebliksbillede af den verden, jeg kendte og blev formet af som barn. I en verden, hvor alting er foranderligt og ingenting er, som det var i går, søger jeg at forstå, hvad jeg kommer af, og hvordan jeg gerne vil være i denne nye virkelighed. Mine værker, der er en spejling af vejret og landskaberne i Nordjylland, er blevet en måde at holde fast i det grundlæggende. En mulighed for at mindes en verden, hvor nærvær, langsommelighed, ro og tid var allestedsnærværende, og hvor vi havde tid til at mærke os selv og hinanden.”

Mark Ebert Løvendahl er meget optaget af livets proces. Den konstante fart, der styrer os. Alt dét, man hele tiden skal nå, arrangementer at tage del i, halve aftaler og projekter, der alligevel ikke bliver til noget. Man vil gerne nå det hele, men må af og til give fortabt. Derfor har Mark Ebert kompromisløst valgt maleprocesser, der tager tid. Som kræver tålmodighed og ikke kan fremskyndes. Processer, hvor han ikke kan springe over hvor gærdet er lavest, og hvor regnen og vinden bestemmer malingens udtryk på lærredet. Disse valg er samtidig et ret nøjagtigt billede af, hvordan han ønsker at leve sit liv.

I Mark Eberts nye udstilling har værkerne – trods deres umiddelbare forskellighed – den fællesnævner, at de udspringer af et fundament af tvivl og melankoli, men samtidig rummer spor af opløftende og håbefulde øjeblikke. Det monokrome, minimalistiske udtryk er et forsøg på ikke at larme. Roen er meget vigtig. Målet er, at værkerne skal skabe et øjebliks eftertænksomhed og invitere til, at man fordyber sig i sig selv og sin egen langsommelighed.

Mark Ebert Løvendahl er født i Nordjylland i 1999. Han er autodidakt kunstner med værksted i Aarhus. Lysten til og glæden over at udtrykke sig visuelt har altid været til stede. Først gennem tegninger. Eller rettere skitser af omgivelserne. Senere voksede interessen for det abstrakte udtryk.

Bomuld, oliepastel, olie og akryl er nogle af materialerne, som er med til at skabe dybde, tekstur og stoflighed. Værkerne tages ofte af rammen igen, klippes i og syes sammen igen på ny. Af og til er syningerne synlige, som en collageagtig effekt. Nogle gange tilføres afklip og gamle lærredsstumper fra værker, der ikke blev til noget. Endelig indrammer han selv værkerne for at følge processen helt til dørs.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.


Adresse
Galleri BenoniGalleri Benoni
Store Kongensgade 40
1264 Købenkavn K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 13:00 - 17:00
Torsdag: 13:00 - 17:00
Fredag: 13:00 - 17:00
Lørdag: 13:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré