Martin Liebscher: Liebscherama

22 jun - 4 aug 2018

Til sin nyeste soloudstilling i Martin Asbæk Gallery præsenterer den tyske kunstner, Martin Liebscher, en række af sine anerkendte familiefotos. På disse er Liebscher, som den eneste, i aktion i de billedverdener, han selv skaber.

Pressefoto

Til sin nyeste soloudstilling i Martin Asbæk Gallery præsenterer den tyske kunstner, Martin Liebscher, en række af sine anerkendte familiefotos. På disse er Liebscher, som den eneste, i aktion i de billedverdener, han selv skaber.


info

Martin Liebscher: Liebscherama22 jun - 4 aug 2018

Pressefoto

Til sin nyeste soloudstilling i Martin Asbæk Gallery præsenterer den tyske kunstner, Martin Liebscher, en række af sine anerkendte familiefotos. På disse er Liebscher, som den eneste, i aktion i de billedverdener, han selv skaber. Herfra rejser han, på humoristisk vis, vigtige spørgsmål om forholdet mellem individ, gruppe og identitet. Liebschers familiefotos bevæger sig inden for og imellem genrene gruppebillede samt selvportræt. Han peger på det paradoks, at vi som moderne, digitaliserede mennesker er allestedsnærværende, hvilket medfører, at vi samtidig alligevel ikke er rigtig til stede. Selvom Liebscher er hovedpersonen på sine billeder, forsvinder han alligevel i ensartet anonymitet.

Værkerne er digitalt bearbejdede og baserer sig på scanninger af de utallige fotografier, Liebscher tager af sig selv ved hjælp af en automatisk selvudløser. Til trods for de åbenlyse manipulationer er fotografierne tydeligt forankrede i virkeligheden, eftersom Liebscher altid arbejder med udgangspunkt i en bestemt arkitektur eller et specifikt socialt miljø. De enkelte titelværker understreger dette ved at bære navn på de steder, han invaderer som allestedsnærværende hovedperson.

På udstillingen vises der, udover familiefotos, også et udvalg af Liebschers Panorama-serie, som først og fremmest adskiller sig fra førstnævnte serie ved kun at fokusere på bybilledet samt helt at udelade Liebscher. Der leges også her med en dualitet, hvor panoramabillederne, med sit slørede ydre på den ene side skaber en bevægelse i billedet, der fanger storbyens travle hverdag, men på den anden side virker som et fastfrosset snapshot.

Kilde: Martin Asbæk Gallery


Adresse
Martin Asbæk GalleryBredgade 23
1260 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja