Martsudstillingen

Kunstnersammenslutningerne har præget dansk kunst gennem det meste af det 20. århundrede. Og flere af dem har haft en stor betydning for og sat dagsordenen i dansk kunstliv. Én af de mest markante i tiden efter 2. verdenskrig var Martsudstillingen, der eksisterede fra 1951 til 1982. Her samledes en række kunstnere om en fælles kunstneriske opfattelse, der søgte ’bag om’ øjeblikkets programmer og kunstretninger, og i stedet ønskede at forankre kunsten i en ’levende kunstnerisk tradition’.

Kunstnerne i Martsudstillingen var af den opfattelse, at en stor del af deres kollegaer i samtiden var eksperimenterende for eksperimentets egen skyld. I stedet ville Martsudstillingens medlemmer løsrive deres kunst fra tidens skiftende modeluner og gøre den tidløs ved at forbinde den med traditionen. Martsudstillingen blev dermed et brud med den avantgardisme, som to af initiativtagerne, Ejler Bille og Erik Thommesen, havde været blandt bannerførerne for i 1930’erne og 40’erne.

I stedet for kunstteorier og ideologier skulle kunstværket være i centrum. Medlemmerne lagde vægt på den sansede virkelighed og den enkeltes engagement – på det intime og kultiverende.  Det var netop i dette forhold, at de mente, at kunsten foldede sig ud som et personligt og menneskeligt anliggende. I de tre årtier sammenslutningen eksisterede, udviklede medlemmerne søgende og eftertænksomt deres kunst med sammenslutningen som et idémæssigt og praktisk omdrejningspunkt.

Martsudstillingens kunstsyn var i stærk opposition til tidens fremherskende kunstretninger og kunstpolitiske grupperinger. Og flere af Martsudstillingens medlemmer advokerede kraftigt for deres holdninger i offentligheden, hvilket ikke altid gik lige stille for sig. Martsudstillingen satte med andre ord sit præg på dansk kunstliv i de godt 30 år sammenslutningen eksisterede.

Medlemmerne arbejdede med maleri, skulptur, billedvævning og keramik. Nogle var abstrakte i deres udtryk – andre figurative. For mange af tidens kunstdebattører var det modsætningsfyldt. Og underligt ’på tværs’ i tidens bredere debat, hvor man enten var for eller imod abstrakt kunst. Og hvor billedvævning og keramik ikke havde samme status som maleri og skulptur. Men for de mere indforståede var idégrundlaget for sammenslutningen og tonearten i udtrykket blandt sammenslutningens medlemmer uhyre konsistent.

Kilde: Holstebro Kunstmuseum