Matilde Mørk og Jonas Kjeldgaard Sørensen: MOD HAV

fredag 6 feb 2026 kl 18 - 20

Fejr kyndelmissen i Køge med en helt særlig kunstnerisk lysvandring, skabt af kunstnerne Matilde Mørk og Jonas Kjeldgaard Sørensen, og kurator Charlotte Bagger Brandt.

Kyndelmissefejring i Køge. Foto: Jonas Kjeldgaard Sørensen.

Fejr kyndelmissen i Køge med en helt særlig kunstnerisk lysvandring, skabt af kunstnerne Matilde Mørk og Jonas Kjeldgaard Sørensen, og kurator Charlotte Bagger Brandt.


info

Matilde Mørk og Jonas Kjeldgaard Sørensen: MOD HAVfredag 6 feb 2026 kl 18- 20
Gratis

I Køge, hvor vandet mærkes særligt nærværende, udfolder kunsten sig som en rituel vandring, der følger vandets vej fra havet og op langs åen – og naturens bevægelse fra mørke mod lys.
Igennem efteråret og vinteren har billedkunstnerne Matilde Mørk og Jonas Kjeldgaard Sørensen sammen med kurator Charlotte Bagger Brandt, Råderum, sanket minder og fortællinger blandt de fællesskaber, der udgør dette års Kyndelmissefejring MOD HAV, en fejring af lyset med omsorg for mørket. En performativ vandring ud af vinterens mørke mave, hvor vi bærer lyset helt tæt på kroppen. Vi bærer det som lysende lanterne-maver.
MOD HAV er en fællesvandring fra Havnepladsen, langs åen til Det Grønne Hus, i syv akter og med syv ophold undervejs. Man kan deltage i vandringen fra starten ved havnepladsen eller flette sig ind i vandringens følge via de forskellige opholdssteder.
Opholdsstederne opstår langs ruten i samarbejde med mange af byens foreninger, klubber og institutioner - musikskolen, naturskolen, folkedansere, kajakklubber, billedkunstskolen, kor, spejderne, balletkompagniet, spillemandsforeningen m.fl., der alle indgår som aktive medspillere. Sammen skal vi bære, lytte, bevæge os, bage pandekager, spise, opleve lys, danse og synge.
“I min mave bor et lys, jeg deler det med dig”, lyder teksten, som på aftenen bliver til et flydende fællesskabsværk, komponeret af bidrag fra de medskabende fællesskaber og de vandrendes stemmer.
I vor mave bor et lys, vi deler det med hinanden.
Kilde:
Køge Kommune