Udstillingen After Hours er skabt af den fransk-namibiansk kunstner Maty Biayenda til facaden på Nørrebro Teater. Her omsætter Maty Biayenda sin igangværende undersøgelse af nattelivets subkulturer og glemte historier til en stærk serie af stedsspecifikke flag af udvalgte billeder, som hun har valgt for deres æstetiske kraft og de historier, de rummer.
Forsiderne udfolder et billedtæppe af modstandskraft, hvor legendariske performere som Rita Ester og Moldavia, ballroom-figurer og anonyme ansigter forbindes med kvinder, der har været udsat for tragisk vold, såsom Jessica Sarmiento, en transkønnet sexarbejder, der blev myrdet uden for Paris. På bagsiderne samles fragmenterede billedmotiver omkring en transformerende figur fra Biayendas aktuelle autofiktive grafiske roman Sphinge Endormie (Den sovende sphinx). Her bliver kimæren en metafor for hybride, intersektionelle identiteter – placeret i krydsfeltet mellem myte, popkultur og intime erfaringer – og åbner for en levende genfortælling om resiliens og modstand.
Biayendas proces begynder ved at udforske og indsamle arkiver - fra intime familiefotografier og historiske dokumenter om sortes historie og erfaringer til billeder fra modemagasiner og ikoniske performere fra nattelivet. Gennem sin undersøgelse af objektiviseringen og frigørelsen af sorte kvinders kroppe og dekonstrueret fetichisme, samler Biayenda et rigt visuelt arkiv over afrikansk diaspora og transkønnet tilstedeværelse. Materialet spænder fra beauty queens i 1980’ernes New York til caribiske transformative performere fra efterkrigstiden på den parisiske kabaret Chez Madame Arthur.
Med inspiration fra historiske nattelivsmiljøer, 1970’ernes ballroom-subkulturer og traditionel fransk savoir-faire udvikler Biayenda et kunstnerisk oeuvre, der er kendetegnet ved en intuitiv tilgang til materialitet, kropslig tilstedeværelse og fællesskabsfremmende håndværk. Ved at væve virkelige og fiktive karakterer sammen skaber hendes værker en fortryllende rejse, hvor forførelse og utålmodighed spiller op mod sociale, raciale og kønsmæssige konventioner. I sidste ende skaber hun fysiske, sanselige miljøer, der udfordrer historisk udslettelse, stiller spørgsmål ved institutionel erindring og hylder intimitet, selvvalgte familier og alternative mytologier.
Kilde:
Nørrebro Teater
Nørrebro Teater