Udstillingen DJ Support er på sit mest grundlæggende niveau er en undersøgelse af maleriet og dets behandling af overflade, dybde, rum, abstraktion og fortælling. Den konfronterer beskueren med overraskende møder og modsætninger mellem fortælling og virkelighed.
I sine malerier skaber Melou Vanggaard levende farvedybder med tynde, transparente lag af maling, som skaber rum, der svinger mellem antydning og konstruktion og åbner portaler til narrative stier, der er en smule mystiske, men også underligt velkendte. Rejsen, der fører fra farvernes fysiske tilstedeværelse til det todimensionelle rum, er nogle gange ligefrem, nogle gange humoristisk, subtil eller drømmende, men vil overraskende ændre retning.
Som i det store centrale værk Don't break my circles, hvor en figur - en DJ - malet med få streger i en opløsende komposition af formalistiske og figurative elementer, pitcher en vinylplade på dj-pulten, mens også hun opløses i maleriets overflade og vinylpladernes cirkler på og omkring hendes pladespillere. En Arkimedes fra et parallelt univers, der er sunket ned i sine egne skyede refleksioner over cirkler, skiver og kloder, deres overflader, volumener og omdrejninger, mens hun udfører en næsten forsvunden kulturel gestus fra en anden tid, i et kultområde, der frekventeres af de få kendere.
Malerierne berører sociale gestus. Dj’ens rolle er at være inddragende og at sætte stemningen via lyd. Men i denne visuelle fremstilling er der ingen lyd. Måske er det opslugt i hørertelefonerne, måske er det blot et fatamorgana på billedefalden. Stemningen ligger i den opløste komposition, i farvens vandring over hørlærredet i blandingen af formelle og figurative greb.
Kilde:
Classeværelset
Classeværelset