I Vrangagtige billeder lader Mette Rasmussen (f.1993) ældre og helt nye værker mødes og glide sammen i et kontrastfyldt univers, der balancerer mellem det naivistiske, legesyge og kærlige på den ene side og det absurde, paranoide og dæmoniske på den anden. Udstillingen kombinerer værkserier og teknikker, der spænder fra sirlige tegninger med farveblyant og oliekridt over store træskulpturer til værker i varmeblæst voks, der har en mere udflydende og ukontrollerbar karakter. Gennem hyppige visuelle referencer til almuekunst og folklore peger Vrangagtige billeder på en længsel efter det mystiske, mytiske og romantiske, der binder os sammen.
Rasmussen arbejder figurativt og narrativt med et distinkt nordisk univers, der henter sin inspiration fra folketro og -sagn. Hvor tidligere udstillinger ofte har taget udgangspunkt i specifikke (kunst-)historiske figurer som maleren J.Th. Lundbye eller kongedatteren Leonora Christina, er universet i Vrangagtige billeder mere åbent. Her finder vi frodige kvindekroppe med lange bløde arme og bryster, der forbinder sig til andre kroppe eller får ornamental karakter, men også mørke, absurde eller skræmmende figurer, der lurer i udkanten af vores synsfelt eller dukker op i paranoide vrangforestillinger og drømme.
Konkret og symbolsk bygger værkerne ofte på kontrasten mellem lys og mørke, mellem trygge, hjemlige interiørbilleder og dystre skildringer af det fremmedartede og mystiske, der henlægger i skyggerne. En række værker forbinder (kvinde-)kroppen med stearinlys, der enten gror direkte ud af hendes bryster eller tårner sig arkitektonisk op bag hende og spreder lys i billedet. Stearinlyset peger på ritualet, på det at tænde et lys for at skabe stemning, men også på den mulige katastrofe, der lægger elnettet ned og skaber kaos omkring os.
Hos Rasmussen befinder vi os i en verden, der spænder fra ren fantasy til animeret virkelighed. I en autobiografisk serie finder vi Rasmussens protagonist, en blød bamse, der emmer af barndom og tryghed, men som rummer et ubestemmeligt mørke, der forfølger den som ydre djævle eller indre forestillinger. Vi ser den i kærlig omfavnelse og i samspil med naturen, men også hensunket i modløshed og under behandling i psykiatrien.
Vrangagtige billeder er en insisteren på, at der er mere i verden, end det, vi kan se. Gennem bløde figurer fra forskellige mytiske og fantastiske sfærer peger udstillingen på, hvordan det mystiske er et grundvilkår, der altid har været en del af menneskets verdensforståelse, og på, hvordan det rituelle skaber samhørighed og folkelighed, også i dag. Udstillingen peger på en længsel efter forbindelse, efter den symbiotiske sammensmeltning med omverdenen, og på, hvordan fantasien og myten kan være et rum for fællesskab - og for kærlighed i ren form.
- tekst af Louise Steiwer
Kilde: Københavns Kunsthandel