Mi Ju: Yellow Cocoon
15 jan - 20 feb 2016I disse korte og kolde vinterdage i København findes der ingen bedre opmuntring end den koreanske kunstner Mi Ju’s sprudlende naturuniverser fyldt med liv, lys og bevægelse. Og det er netop sådan, vi starter 2016 i Gallery Poulsen, når vi præsenterer soloudstillingen ”Yellow Cocoon”. Sidst vi viste en solo med Mi Ju var i 2013, så denne er længe ventet og ikke mindst en kærkommen og farverig kontrast til januar måneds gråvejrsdage.
I disse korte og kolde vinterdage i København findes der ingen bedre opmuntring end den koreanske kunstner Mi Ju’s sprudlende naturuniverser fyldt med liv, lys og bevægelse. Og det er netop sådan, vi starter 2016 i Gallery Poulsen, når vi præsenterer soloudstillingen ”Yellow Cocoon”. Sidst vi viste en solo med Mi Ju var i 2013, så denne er længe ventet og ikke mindst en kærkommen og farverig kontrast til januar måneds gråvejrsdage.
Mi Ju kendetegner sig som en fantasivæsnernes arkitekt, da hun på magisk vis formår at opbygge alle sine værker af små finurlige figurer, der agerer byggesten for større komplicerede kompositioner. Som et resultat af denne unikke teknik kan man kontinuerligt gå på opdagelse i værkerne, hvor nye former, mønstre og sammenhænge konstant dukker op.
Med ”Yellow Cocoon” ledes vi ind i en åben tematik om det familiære og det hjemlige, mens den gule farve er den tydelige ”røde tråd”. Forskellige familiestrukturer og generationer skildres eksplicit i værker som ”Family Portrait”, ”Friday Feast” og ”Blue Sheep”, hvor familier af nuttede skabninger med store øjne forenes i en eksplosion af farver.
Naturen og dens forunderlige mekanismer er et uundgåeligt emne i Mi Ju’s værker, hvilket denne udstilling også vidner om. Både i stor og lille skala er naturens struktur det overordnede forbillede, hvorfra Mi Ju henter sin inspiration. Med kokonen eller puppen som billede på al begyndelses rum mindes vi om de forunderlige og mikroskopiske processer, som naturen hele tiden genererer. Normalt kan vi kan ikke se dem med det blotte øje, men i Mi Ju’s værker får vi undtagelsesvis et konkret og yderst smukt billede derpå.
Men selvom naturen er den mest raffinerede form for struktur, vi kender, så minder Mi Ju os i den grad også om, at der side om side med naturens orden også findes kaos, drømme og magiske fænomener. Kokonens hemmelighedsfulde karakter er et godt billede på sådan et forunderligt forløb, hvor vejen fra én tilstand til en fuldstændig anden synes umådelig kort og gådefuld.
I Mi Ju’s værker udsættes vi for præcis samme form for bemærkelsesværdige vekselvirkning i fortolkningen af billedet. Bjerglandskaber bliver til moderfigurers pupiller, store fisk bliver til små hatte, og abstrakte gentagelser bliver til organiserede mønstre på en trøje. Det er en fantastisk verden at bevæge sig ind i, hvor der er oceaner af komplekse lag at dykke ned i – ikke kun i forhold til fortolkningen, men også i værkernes fysiske relieflignende gestalt, der består af lærred påført akryl, udskåret papir og tråd.
Kilde: Gallery Poulsen
1699 København V
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 10:00 - 17:30
Torsdag: 10:00 - 17:30
Fredag: 10:00 - 17:30
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket