Michael Stevenson: Signs & Wonders

21 nov 2015 - 21 feb 2016

Som den første kunstinstitution i Skandinavien præsenterer Kunsthal Charlottenborg en soloudstilling med den newzealandske kunstner Michael Stevenson (f. 1964). Kunsthallens spektakulære udstillingssale danner ramme om én samlet, ny installation skabt specielt hertil.

Michael Stevenson:Signs & Wonders, 2015. Production still (Kokoda – Manari)

info

Michael Stevenson: Signs & Wonders21 nov 2015 - 21 feb 2016

Seks hjemmebyggede flysimulatorer opstillet i en rundkreds tager udstillingens publikum med på tavse, imaginære flyveture ved hjælp af konstruerede cockpits og virtuelle landskaber skabt med specialudviklet software. Flyveturene er henlagt til afsidesliggende egne i Papua Ny Guineas højland, hvor små fly spiller en afgørende rolle i forhold til at bevæge sig rundt i det svært fremkommelige landskab. For den lokale befolkning såvel som missionærer i området har flyvemaskinen derfor en helt særlig betydning.

Michael Stevenson:Signs & Wonders, 2015. Production still (Kokoda – Manari)
Michael Stevenson:Signs & Wonders, 2015. Production still (Kokoda – Manari)

Udstillingen forbinder emner som religion, flyvning, uddannelse og globalisering. Den lægger sig i forlængelse af en række af Michael Stevensons tidligere projekter, der med udgangspunkt i politiske og økonomiske forhold knytter anekdoter, (kunst)historieskrivning og aktuelle nyheder i særegne, skulpturelle installationer.

Signs & Wonders er kurateret af Henriette Bretton-Meyer, kurator ved Kunsthal Charlottenborg, og er produceret i samarbejde med Midway Contemporary Art i Minneapolis, hvor udstillingen præsenteres i 2016.

Kilde: Kunsthal Charlottenborg

Adresse
Kunsthal CharlottenborgKongens Nytorv 1
1050 København K

Indgang fra både Kongens Nytorv og Nyhavn

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 20:00
Onsdag: 12:00 - 20:00
Torsdag: 12:00 - 20:00
Fredag: 12:00 - 20:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
+16 år: 90 DKK
Studerende: 50 DKK
Gratis adgang efter kl 17 om onsdagen

Tilgængelighed
Niveaufri adgang – ja
Handicaptoilet – ja
Gratis for ledsager – ja, med ledsagerkort