Mikhail Karikis: The Chalk Factory

10 sep - 5 okt 2017

Den græsk-engelske kunstner Mikhail Karikis præsenterer sit nye film- og lydværk The Chalk Factory (Kridtfabrikken) på ’O’ Space i Aarhus.

Mikhail Karikis - The Chalk Factory 2017. Pressefoto

Den græsk-engelske kunstner Mikhail Karikis præsenterer sit nye film- og lydværk The Chalk Factory (Kridtfabrikken) på ’O’ Space i Aarhus.


info

Mikhail Karikis: The Chalk Factory10 sep - 5 okt 2017

Historisk protest mod fyring af handicappede bag ny filminstallation
Fra 10. september og frem til 5. oktober kan man møde medarbejderne på en helt enestående arbejdsplads. Det sker når den græsk-engelske kunstner Mikhail Karikis præsenterer sit nye film- og lydværk The Chalk Factory (Kridtfabrikken) på ’O’ Space i Aarhus.

The Chalk Factory er inspireret af et oprør, som banede vej for arbejdsrettigheder for handicappede i Japan i 1960. Oprøret foregik på Rikagaku Chalk Industries i Tokyo. Her havde fabrikken tilbudt midlertidige jobs til to teenagere med psykiske handicap, og da virksomheden fyrede de to unge mennesker, protesterede fabrikkens arbejdere. De krævede forlængelse af de to unges kontrakter og understregede fordelene ved at have dem med i teamet. I dag har kalkværket en arbejdsstyrke, der næsten udelukkende består af mennesker med indlæringsmæssige- og psykiske handicap.

Mikhail Karikis – The Chalk Factory 2017. Pressefoto

Karikis film- og lydværk følger arbejdet på kalkværket, der ligger i Kawasaki, Japan. På fabrikken fremstiller man skrivekridt til undervisnings- og kunstnerisk brug, og filmen skildrer, hvordan fabrikkens arbejdere opfinder alternative metoder til at udføre komplicerede opgaver, fordi deres handicaps tvinger dem til at gøre tingene anderledes.

I løbet af udstillingen vil der være åbne workshops og debatter om handicap og politisk korrekthed, arbejdsliv og borgerfunktion. Debatterne ledes af grupper/trupper af mennesker med nedsatte funktionsevner. Her kan man også møde kunstneren Mikhail Karikis, projektleder for Music Unites Europe, Brian Laurie, kunstnerne Karsten Hvid og Sonni Adolf Blom Christensen samt handicapaktivister og politikere.

Udstillingen er en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Den kan opleves på ’O’ Space, Mindet 6, Aarhus. Der er gratis entré.

Om Mikhail Karikis
Mikhail Karikis er en anerkendt græsk-engelsk kunstner med base i London. Hans værker består af intense, audiovisuelle installationer. Han er især kendt for sit arbejde med stemmen som skulpturelt materiale og som socio-politisk debattør. Han samarbejder tit med lokale foreninger og hans værker sætter ofte fokus på alternative sider af menneskelivet.

’O’ Space og udstillingerne er realiseret med støtte fra Det Obelske Familiefond, 15. Juni Fonden, Kvadrat, ege, Byggeselskab Olav de Linde, Panasonic Nordic – Danmark og Købmand Herman Sallings Fond.

Kilde: ‘O’ Space


Adresse
'O' SpaceMindet 6
8000 Aarhus

Åbningstider
Tir-fre 11-19, tor 11-21, lør-søn 11-17

Entre pris
Gratis entré