Mimi Josefsen: KINAAVIT – HVEM ER DU

24 apr - 18 maj 2025

Udstillingstitlen ”Kinaavit” (udtales Gi-na-a-vit) er grønlandsk og betyder ”hvem er du”. Uden spørgsmålstegn.

Foto: Jes Vang 2024. Mimi Josefsen - Tjek dit privilegie.

Udstillingstitlen ”Kinaavit” (udtales Gi-na-a-vit) er grønlandsk og betyder ”hvem er du”. Uden spørgsmålstegn.


info

Mimi Josefsen: KINAAVIT – HVEM ER DU24 apr - 18 maj 2025

Kunstprojektet er en udstilling, samtale og workshop, der kredser om identitet og tilhørsforhold i krydsfeltet mellem det grønlandske/norske/danske af kunstner Mimi Josefsen. Udstillingen vises på Aalborg Hovedbiblioteket, kurateret af kunsthistoriker Laila Lund Altinbas for udstillingsplatformen lím collective i tæt samarbejde med inklusionsprojektet Arctic Street Lab.
Udstillingstitlen ”Kinaavit” (udtales Gi-na-a-vit) er grønlandsk og betyder ”hvem er du”. Uden spørgsmålstegn. For det er ikke et spørgsmål, kunstneren Mimi Josefsen stiller os som beskuere – men derimod sig selv. Hvad vil hun gerne identificere sig som? Hvad betyder det - for hende - at være grønlandsk/norsk/dansk? Det er et spørgsmål, som alle af flere kulturer på et tidspunkt vil spørge sig selv. Men udstillingen inviterer også til at reflektere over, hvem der har retten til at definere en persons nationalitet, identitet og tilhørsforhold.
På udstillingen arbejder Josefsen med forskellige medier: fotografi, maleri og med traditionelle grønlandske kunsthåndværksteknikker – alle i en undersøgelse af, hvad det grønlandske er og betyder for hende. De besøgende inviteres til at bidrage til udstillingen i form af et fælles værk, som alle kan brodere videre på i hele udstillingsperioden.

Om kunstneren

Mimi Josefsen (f. 1977 i Nuuk) er uddannet fra Aarhus Kunstakademi i 2024 og er i dag bosat i Aarhus.
Josefsen har bl.a. tidligere udstillet i De Grønlandske Huse i Aarhus, Aalborg og Odense, i Grønlands
Kulturhus Katuaq og CPH Light Festival 2025.

Kilde:
Lím Collective

Adresse
lím collectivePostskuret på Rønbjerg Havn & Livø Havn
Livøvej 145, 9681 Ranum