Miriam H. Nielsen: Material-Spirit
6 jun - 16 jun 2019Konkrete referencer til tid og rum redigeres væk og elementerne bearbejdes, samples og fordrejes. Det figurative opløses, materialernes stoflighed fremhæves – abstraktionen opstår. Material-Spirit møder publikum som et forløb gennem et abstrakt mentalt landskab, der udfordrer fotografiske konventioner. Udstillingen er stedsspecifik og består af nye værker på papir, samt nye skulpturelle værker på aluminium og […]
Konkrete referencer til tid og rum redigeres væk og elementerne bearbejdes, samples og fordrejes. Det figurative opløses, materialernes stoflighed fremhæves – abstraktionen opstår. Material-Spirit møder publikum som et forløb gennem et abstrakt mentalt landskab, der udfordrer fotografiske konventioner. Udstillingen er stedsspecifik og består af nye værker på papir, samt nye skulpturelle værker på aluminium og […]
info
Konkrete referencer til tid og rum redigeres væk og elementerne bearbejdes, samples og fordrejes. Det figurative opløses, materialernes stoflighed fremhæves – abstraktionen opstår.
Material-Spirit møder publikum som et forløb gennem et abstrakt mentalt landskab, der udfordrer fotografiske konventioner. Udstillingen er stedsspecifik og består af nye værker på papir, samt nye skulpturelle værker på aluminium og i beton kombineret med papir.
Det fotografiske motiv nedbrydes med det formål at skabe mulighed for at nye motiver kan opbygges. Fotografiet bliver på denne måde det råmateriale hvorfra nye motiver kan skabes. Værkerne bygges op, lag på lag gennem en malerisk og intuitiv proces. Rum bliver flade og flader bliver rumlige.
Værkerne relaterer til og står i kontrast til det helt særlige og meget rå udstillingslokale. Værket UT lænes op af vægen og bliver delvist et skulpturelt værk og delvist et fotografi. Andre værker er placeret på udstillingsrummets gulv, og der arbejdes med at skabe nye dybder og flader i materialets foldninger og spejlinger. I papirværkerne bruges en kombination af inkjet og serigrafi.
Miriam er fascineret af fotografiets evne til på en gang at opfange og forvrænge verdenen, og det er denne proces hun udvider i kraft af en række digitale og analoge interventioner. Med disse metoder udforsker hun naturlige og menneskabte strukturer i verdenen omkring os. Og det der ligger lige under overfladen. Det flygtige øjeblik vi normalt associerer med fotografiet bliver til alternative virkeligheder.
Udstillingen er en del af Copenhagen Photo Festival, og vises i samarbejde med Carlsbergbyens Galleri og Kunstsalon.
Kilde: Carlsberg Byens Galleri & Kunstsalon
1799 København V