Mogens Gissel: Maleriet er så tavst

7 aug - 19 sep 2026

I udstillingen Maleriet er så tavst maler Mogens Gissel stoffets egen sarte poesi frem på billedfladen.

Mogens Gissel: Maleriet er så tavst. Foto: Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel

I udstillingen Maleriet er så tavst maler Mogens Gissel stoffets egen sarte poesi frem på billedfladen.

Karakteristisk for Mogens Gissel ser vi i udstillingen en farveholdning, hvor okker, sort, og grå nuancer og i det hele taget taget jordfarver som umbra, grønne, brune og beige dominerer. Det er stilfærdige, poetiske billeder - lyriske, luftige og åndfulde kunne man sige - der, om end undseelige, lader beskueren komme tæt på.
Mogens Gissel (1941-2022) var billedkunstner og debuterede som kunstner på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1964. I 2003 modtog han Eckersberg Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.
Mogens Gissel sagde selv at han var realist. Det skal forstås sådan, at maleriet er reelt. Det er fysisk. Det er abstrakt. Det er fladt. Og det er med denne grundholdning - som måske også er en ydmyghed - at han møder verden.
"Malerierne gør ikke megen væsen af sig, de er ikke højrøstede eller påkalder sig unødig opmærksomhed. Men de er der. Tavse. Uafviselige. Og er det ikke selve meningen med maleriet gennem al tid? At de kalder på tilstedeværelse uden ord og dikkedarer.
Mogens Gissel viste med sit maleri, at han var åben overfor kunstens egen virkelighed. Dens afstand til samfundet. Dens oprør. Gissel viste at kunst kommer af kunst." - Erik Steffensen, 2024.
Mogens Gissel sagde selv, at han var realist. Det skal forstås sådan, at maleriet er reelt. Det er fysisk. Det er abstrakt. Det er fladt. Alt maleri er abstrakt fordi det er fladt siger han i portrætfilmen Mogens GIssel - Forstås med øjnene fra 2018. Det er virkeligheden, der er rummelig og både tre- og firdimensionel. Kunst er først og fremmest et arbejde med det billedlige, visualiteten og sanse-ligheden. Med gentagelsen som metode åbnes der for en detaljerigdom og en billedkunstnerisk undersøgelse af "det virkelige", han har foran sig. Det  skal ikke være for pænt, og når han til stadighed ved, hvad han vil, er det jo bare at fortsætte...Kaotisk og styret. Tørt og alligevel saftigt.

Adresse
Banja Rathnov Galleri og KunsthandelStudiestræde 14, 1. sal
1455 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré