MOL

30 jun - 4 nov 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 26
Til sommerens store udstilling på Kunstmuseet i Tønder har den danske kunstnergruppe Island Life skabt én stor totalinstallation, der inviterer gæsterne inden for i en kaotisk og stemningsfyldt verden af sanser, farver og stemninger.

Foto: Island Life

Anbefalet under Det skal du se! uge 26
Til sommerens store udstilling på Kunstmuseet i Tønder har den danske kunstnergruppe Island Life skabt én stor totalinstallation, der inviterer gæsterne inden for i en kaotisk og stemningsfyldt verden af sanser, farver og stemninger.

Foto: Island Life

Anbefalet under Det skal du se! uge 26
Til sommerens store udstilling på Kunstmuseet i Tønder har den danske kunstnergruppe Island Life skabt én stor totalinstallation, der inviterer gæsterne inden for i en kaotisk og stemningsfyldt verden af sanser, farver og stemninger. Her præsenteres individuelle kunstværker af de fire kunstnere Annesofie Sandal, Christina Hamre, Charlotte Bergmann Johansen og Nanna Starck, som bindes sammen til et kredsløb af mærkværdige skulpturer, film og tegninger. Omdrejningspunktet for udstillingen er en undersøgelse af nordisk melankoli både som begreb og som sindstilstand. Tilstanden, stemningen og betydningen i installationen er i mol – en nuanceret og sørgmodig tilstand, der kommer til udtryk på fire vidt forskellige måder i installationens værker. Udstillingen opleves både med krop og sind, når gæsterne bevæger sig rundt i blandt de forskelligartede kunstværker, der er placeret på gulvet, fra loftet og på væggene. Her møder de både humoristiske og skæve værker, der gemmer på absurde fortællinger og psykologiske tilstande og værker, der åbner for en refleksion over vores samfund og de rammer, vi lever under i dag med temaer som nationalisme, køn og længsel.

I Tønder kunne man tilbage i 2007 opleve den første museumsudstilling nogensinde med kunstnergruppen, da de forvandlede en del af museet til en sjov og absurd markedsplads. Det er derfor med stor glæde, at museet endnu engang kan åbne dørene op for de fire kunstneres helt særlige univers.

Island Life har skabt udstillingen specifikt til Kunstmuseet i Tønder ud fra museets fokus på det nordiske og museets arkitektur. Det er derfor en enestående oplevelse, når installationen bliver præsenteret i de fysiske rammer, den er udsprunget af.

Kilde: Kunstmuseet i Tønder

 


Adresse
Kunstmuseet i TønderWegners Plads 1
6270 Tønder

Åbningstider
Tirs-søn 10-17

Entre pris
Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré