Morten Schelde: Evolution Blues
27 maj - 25 jun 2016Udstillingen viser helt nye tegninger, der alle er produceret inden for det seneste år, og som tager udgangspunkt i kunstnerens interesse for naturvidenskaben.
Udstillingen viser helt nye tegninger, der alle er produceret inden for det seneste år, og som tager udgangspunkt i kunstnerens interesse for naturvidenskaben.
Udstillingen viser helt nye tegninger, der alle er produceret inden for det seneste år, og som tager udgangspunkt i kunstnerens interesse for naturvidenskaben. Motiverne er inspireret af videnskabshistoriske bøger om opdagelser og opdagelsesrejsende, stjerneatlas, spiritisme og fundne fotografier – materiale, han indsamler og katalyserer til former og motiver, der binder udstillingen sammen.
Udstillingens titel Evolution Blues knytter evolutionsprocessen og den kunstneriske proces sammen i en søgen efter en slags kunstnerisk natur. Sammenhængen afspejles i en melankolsk længsel efter noget andet, det, der giver mening til vores tilværelse, noget tilsyneladende uopnåeligt, der baseres på en forestilling om, at vi kan finde tilbage til den uberørte natur, i en slags kerne eller dna.
I udstillingen undersøger Schelde kunstens væsen igennem tegningens sprog for at finde frem til en tilsvarende kerne eller ‘ursprog’. Udstillingens tegninger afspejler denne arkæologiske udforskning både i motiv, metoder, farve og form, så de forskellige dele kan identificeres og opleves særskilt i et opløst univers.
Denne eksperimenteren med tegningens som sprog varierer fra det konkrete til det surreelle tilføjet elementer af automattegning. Naturvidenskabelige landvindinger mikses og forenes med kunsthistoriens pionerer i en hybrid konstellation: Darwin meets Dali og Matisse i Rumrejsen 2001.
I denne nye serie af tegninger ser Schelde både ind i fortiden og fremtiden ved at rejse spørgsmålene: Hvad er natur? Hvilke forestillinger ligger bag vores naturopfattelse, og hvilken type natur og diversitet ønsker vi os fremover? Spørgsmål som er fundamentale i den aktuelle samfundsdebat som for vores forståelse af os selv som mennesker i verden.
Kilde: Charlotte Fogh Gallery
8000 Århus C
Tirsdag: 11:00 - 17:30
Onsdag: 11:00 - 17:30
Torsdag: 11:00 - 17:30
Fredag: 11:00 - 17:30
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket