Morten Søndergaard og Teis Dich Abrahamsen: hånd / værk

12 maj 2022 - 20 aug 2023

Udstillingen hånd / værk uddyber arbejdet med og udførelsen af museets nye, permanente kunstrum Den nye hjørnestue, som åbner i maj 2022. Den nye hjørnestue er skabt af digter Morten Søndergaard, møbelsnedker Teis Dich Abrahamsen og kurator Annesofie Becker. Udstillingen hånd / værk giver et indblik i Teis Dich Abrahamsens og Morten Søndergaards kreative universer […]

Frederiksberg
Den nye hjørnestue. Pressefoto.

Udstillingen hånd / værk uddyber arbejdet med og udførelsen af museets nye, permanente kunstrum Den nye hjørnestue, som åbner i maj 2022. Den nye hjørnestue er skabt af digter Morten Søndergaard, møbelsnedker Teis Dich Abrahamsen og kurator Annesofie Becker. Udstillingen hånd / værk giver et indblik i Teis Dich Abrahamsens og Morten Søndergaards kreative universer […]


info

Morten Søndergaard og Teis Dich Abrahamsen: hånd / værk12 maj 2022 - 20 aug 2023

Den nye hjørnestue. Pressefoto.

Udstillingen hånd / værk uddyber arbejdet med og udførelsen af museets nye, permanente kunstrum Den nye hjørnestue, som åbner i maj 2022. Den nye hjørnestue er skabt af digter Morten Søndergaard, møbelsnedker Teis Dich Abrahamsen og kurator Annesofie Becker.

Udstillingen hånd / værk giver et indblik i Teis Dich Abrahamsens og Morten Søndergaards kreative universer og præsenterer et udvalg af deres tidligere værker.

Både Morten Søndergaard og Teis Dich Abrahamsen er optaget af leg og fortællinger, der fletter sig ind og ud mellem hinanden for til sidst at samles i glæden ved håndens arbejde med materialet.

Morten Søndergaard er først og fremmest digter og har i en årrække boet i Bakkehusets tidligere legatbolig for forfattere. I de seneste år har han arbejdet tværæstetisk i både installationer og udstillinger. Interessen for forholdet mellem sprog og materialitet kendetegner Søndergaards kunstneriske virke og hans poetiske undersøgelser af tidslighed, materialer og udsigelsespositioner er gennemgående. Med sine arbejder viser han, hvordan en tekst får betydning gennem materialet, hvad end det er ord, skrevet på tyndt papir i medicinæsker, eller ord, mejslet i sten. Man kan sige, at Søndergaard materialiserer sproget for at erfare det.

Teis Dich Abrahamsen er fortrinsvist møbelsnedker, men arbejder også med møbelkonservering og -restaurering. Abrahamsens virke udspringer af en dyb kærlighed til træet. Få kan som han få de enkelte træsorter til at træde frem i værker af stor poesi, hvad enten det er møbler, prototyper eller unika objekter. Med sine finurligt snedkererede skabe med kuglebaner, mobiler og udefinerbare objekter har han med håndværksmæssig akkuratesse skabt et eget univers, hvor æstetik, præcision og perfektion går op i en højere enhed. Som hos Morten Søndergaard forenes interessen for materialet med det kunstnerisk legende.

Kilde: Bakkehuset


Adresse
BakkehusetRahbeks Allé 23
1801 Frederiksberg C

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Voksne: 75 DKK
Studerende / unge under 27 år: 60 DKK
Børn under 18: gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja