Much More Perfect

23 sep - 25 sep 2016

Anbefalet under Det skal du se! uge 38
Much More Perfect er et udstillingsprojekt, arrangeret i flere niveauer omkring en lejlighed i en boligkarré beliggende i Guldbergsgade-kvarteret.

Pressefoto

Anbefalet under Det skal du se! uge 38
Much More Perfect er et udstillingsprojekt, arrangeret i flere niveauer omkring en lejlighed i en boligkarré beliggende i Guldbergsgade-kvarteret.

Anbefalet under Det skal du se! uge 38
Et åbenholdt rum. Arbejdet med at have rummet stående åbent, potentielt og producerende, i forhold til det omgivende – i samspil med andre. Relationerne til rummet og til tingene i det. Overvejelser omkring objekters måde at kunne rumme og/eller kaste betydning fra sig på, samt de vekselvirkninger der dannes herved. Spørgsmål vedrørende signifikation. Spørgsmål omkring de forhold, der gør, at noget (ind-)gives betydning og berammes. Hvordan mon sådanne forhold konkret kobles med vores fysiske og virtuelle virkeligheder?
Materielt: arbejde med rum, narrativitet og mediering. Nogle fælles interesser. En fascination af brugen af stof, tekst og/eller teori som form. Buketter dannet af forskellige slags bud, givet inden for bestemte rammer: eksperimentelle situationer.

Derudover: forhold imellem blandede forhold. Sammenkomst som en nok så forsætlig størrelse der, når den udfoldes i tid og rum, via subjekter, kun kan vise sig som værende enestående i og med sin tilfældige orden: konkrete tilfælde.
Teoripraksis: frembringelsesbevægelsen over for studiet af fremkomster. Enkeltstående tilfælde over for rækker. Form, orden og notationsmuligheder stillet i forhold til lovmæssighed, systematik og skema: etisk praksis.

Sidst men ikke mindst: en række opførende kunstneres fremvisning af arbejde, der beskæftiger sig med lyd- og sprogmaterialitet, ud fra forskellige formgivende perspektiver, tilgange og metoder, for derigennem at kunne fremstille disse størrelser som værende materielle, formbare og potentielt åbnende: igen og igen.

Pressefoto
Pressefoto

Much More Perfect er et udstillingsprojekt, arrangeret i flere niveauer omkring en lejlighed i en boligkarré beliggende i Guldbergsgade-kvarteret.

Gilbert Gordon, der har iværksat projektet, viser i sin lejlighed et samlet installatorisk arbejde uden titler. Denne ‘tankespils-forestilling’ vil på spekulativ vis tematisere begrebet uendelighed. Gordon fremviser samtidig, omend på en indirekte facon, en række andre kunstneres værker, som til hverdag er at finde i lejligheden. Disse kunstværker fungerer i denne sammenhæng som elementer, der udgør et parallelt spor, i det scenografiske arrangement som lejligheden udgør.

Rune Bosse og Ayo Felicia Havstad Ziska har deltaget i udarbejdelsen af konceptet for udstillingen og bidrager med et installatorisk element, der aktivt søger at forholde sig til de øvrige forhold i lejlighedsrummet.
Jonas Georg Christensen har kurateret, kopieret og ophængt arbejderne i opgangspartierne samt arbejdet med det øvrige arrangeringsmæssige og organiserende arbejde ifm. udstillingen.
På ferniseringsaftenen vil publikum ledes igennem et lyd- og oplæsningsarrangement, hvor der præsenteres arbejde af: Troels Skov Nielsen, Kristoffer Raasted + Gilbert Gordon, Jesper Elving (m.fl.) samt Jonas Okholm.
På udstillingen præsenteres arbejder af: Troels Skov Nielsen, Søren Andreasen, Kristine Kemp, Jørgen Michaelsen, Gilbert Gordon, Rune Bosse & ∆Y•, Emil Lykkegaard Hansen, Anne Mette Schultz, Jan Bäcklund og Jesper Elving.

Kilde: Much More Perfect


Adresse
Fensmarkgade 39Fensmarkgade 39
2200 København N
Åbningstider
I udstillingsperioden: Fre 17-22, lør-søn 12-17