Natalie Mégard – Natalie Mégard

8 jun - 29 jun 2024

Mégard var en præcis iagttager og poetisk tingfinder

Natalie Mégard: H 49 cm x B 33 x D32 , Træ, papir, maling, uden kendt titel og årstal Foto: Melou Vanggaard

Mégard var en præcis iagttager og poetisk tingfinder


info

Natalie Mégard – Natalie Mégard8 jun - 29 jun 2024

’Natalie Mégard – Natalie Mégard’ er en præsentation af et udvalg af værker af den fransk-danske kunstner Natalie Mégard (1952 – 2021). Hendes værker strækker sig fra tegning og collage til skulptur og ruminstallationer. Med rødder i det franske, født i Antibes i 1952, fra 1969 bosat og uddannet på kunstakademiet i København og ud af en kunstnerfamilie, havde hun avantgardens blik med sig.
Mégard var en præcis iagttager og poetisk tingfinder. Hun fandt sine materialer i byens midlertidige konstruktioner som stilladser og afdækning, og så en kunstnerisk ressource i fundet plastik og net, som hun oversatte til rum og formsprog med fornyet nærvær. Hun nævnte det selv som ”forgængelige materialer, der henviser til en midlertidig, skrøbelig byggeproces.”
Mégards værker favner både skrøbeligheden og konstans, bl.a. i de meget insisterende og lette træ-konstruerede rumlige elementer, der blev hendes kendetegn. På mange måder forudgreb hun en tendens ved at opbygge sine værker af genbrugsmaterialer, som pt. er mere aktuelle end nogensinde.
Udstillingen ‘Natalie Mégard – Natalie Mégard’ er et udpluk af værker, samlet af kollegaer. På udstillingen ses både tidlige værker, hvor man i tegning og akvarel aner den konsekvens, der skulle komme til at præge hendes oeuvre, og senere værker, hvor hun med sikkert blik skabte både to-og tredimensionale værker.
Uden at være en retrospektiv udstilling viser værkerne mødet mellem kunstnere og kunstværker.
Kilde:
Classeværelset

Adresse
ClasseværelsetClassensgade 7d. Baghuset
2100 København Ø

Åbningstider
tors-fre 14-17
Lør 12-15

Lukket mellem udstillinger

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja, men ikke til Hejserummet
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja