Foråret har gjort sin entré i København, og Gallery Poulsen inviterer fire spirende internationale talenter og nyuddannede kunstnere fra det ansete New York Academy of Art (NYAA) indenfor dørene, så deres fremadskuende værker kan opleves i Danmark for allerførste gang. Gallery Poulsens NYAA afgangsshow er en værdsat tradition, der præsenterer en nøje udvalgt gruppe af næste generations kunsterne fra New Yorks blomstrende kunstscene. I år får vi æren af, at opleve kunstneriske visioner fra German Tellez, René Grgic-Dakovic, Tslil Tsemet og Zachary Lank. De forenes i en mangfoldig vifte af introspektive værker, der dykker ned i selvopdagelsen og kompleksiteten af den menneskelige erfaring.
Ferniseringen finder sted den 16. marts fra kl. 12:00 til 16:00 hos Gallery Poulsen, Staldgade 32. Flere af kunsterne tager turen over Atlanten og vil være tilstede ved ferniseringen. I German Tellez' serie af værker præsenteres vi for, et virvar af omhyggeligt koreograferede lemmer, der griber fat i hinanden. Dette antyder tilstedeværelsen af et fælles universelt sprog, som indlejrer sig i den menneskelige form. Hans introspektive tilgang med komplekse fortolkninger af kropslige former, vækker en følelsesmæssig oplevelse af en primitiv essens. Tellez søger at skabe en hellig oplevelse for beskueren, idet han undersøger den fundamentale orden, der ligger til grund for både den kunstneriske og den åndelige oplevelse. I disse tankevækkende værker, anvender Tellez gentagne billeder af den menneskelige krops afbalancerede former, til at udforske de påståede medfødte kvaliteter hos menneskeheden, idet han dykker ned i forholdet og spændingen mellem emner som nydelse og smerte eller det rationelle versus det instinktuelle. Med sine værker ønsker Tellez at opfordre beskuerne til at overveje mysterierne i den menneskelige erfaring, kosmos og vores rolle indenfor universet.
Mægtige, klodsede figurer, bundet ind i reb, udfolder sig på Zachary Lanks lærreder. Disse sammenbundne kæmper bliver ikoner for forgæves stræben, da de ikke kan forestille sig en vej ud af deres egen vanskelighed. Nogle af dem ser vi gennem vinduer, der minder om celler, hvilket antyder en fange der kigger på en anden. Lank betegner denne serie af værker, som er inspireret af romerske friser, religiøse malerier fra Quattrocento-perioden samt værker af 20. århundredets malere som Phillip Guston, Stanley Spencer og de mexicanske muralister Jose Clemente Orozco og Deigo Rivera, som hans egen ”Titanomachy”. De er skildringer, som fortæller historien om magt og dens begrænsninger, og betragter kroppen som både et frit subjekt og et fængsel. Lank fremhæver dualiteten af styrke og impotens, længslen efter frihed i modsætning til frygten for en dag at opnå den. Selv hvis disse titaner skulle bryde fri, ville de være tabte sjæle dømt til at vandre i ørkenen, der omgiver dem. I disse værker opfordres vi til at udforske den gamle theogoni, hvordan agenter opstår, og den tilbagevendende manifestation af den fysiske krop som både fangevogter og fange i en visuel beretning om verdens tilblivelse.
Tslil Tsemet tager os med på en indflydelsesrig rejse mod selvopdagelse i hendes skæve og rå skildrende værker, der inviterer beskueren til at reflektere over identitetens, repræsentationens og styrkelsens kompleksiteter. Uanset om det er Tsemet, der poserer stoisk i en snekugle, eller en nær ven af hende, der præsenterer sig ubekymret for verden, udforsker Tsemets værker de udfordringer, som opretholdes af samfundets myter, og potentialet i at omforme disse fortællinger. Hendes karakteristiske værker viser et tvetægget sværd, der kombinerer elementer af humor og alvor. I en fremstilling af en tohovedet figur, der længes efter at blive inkluderet, præsenterer Tsemet os for en nuanceret udforskning af komplekse temaer såsom fremmedgørelse, ønsket om accept og håndtering af samfundsmæssigt pres. Hendes arbejde fremmer refleksion over søgen efter tilhørsforhold, diversitet og individuel autonomi i en verden der kan være præget af opdeling.
Inspireret af værker fra den italienske renæssance og kunstneren Titian, anvender Grgic-Dakovic en realistisk visuel tilgang til sin figurative malerkunst. For Grgic-Dakovic fungerer maleriet som en form for meditation, drevet af hans intuition. Et par sirligt bearbejdede støvler præsenterer sig for os i et af René Grgic-Dakovics værker og fremstår levende på en måde, så vi kan mærke, at de har været brugt. Hans evne til at male ideer, der ikke fuldt ud kan oversættes til ord, trækker på aspekter i hans arbejde, der er af både intellektuel og åndelig karakter. Han afslører eftertænksomme, følelsesmæssige og fængslende sandheder i afdæmpede repræsentationer af emner, der ved første øjekast måske synes tilsyneladende banale. Den varige og indtrængende stemning, som opstår gennem Grgic-Dakovics penselstrøg, opfordrer os til at se dybere end det, der umiddelbart vises på overfladen af billedet, i sine følelsesnære værker, der bevæger sig væk fra narrativ tænkning.
Kilde:
Gallery Poulsen
Gallery Poulsen