Nicola Verlato: New Methodological Foundations for Contemporary Painting

5 maj - 10 jun 2017

En falleret computer-hacker sætter sig for at generobre rettighederne til sit eget software, men bliver suget ind i computerprogrammet. For at undslippe den digitale verden, må han stå ansigt til ansigt med ondsindet malware, der tager menneskeform og udfordrer ham til kamp. Tron kommer ham til undsætning og sammen bekæmper de systemet.

En falleret computer-hacker sætter sig for at generobre rettighederne til sit eget software, men bliver suget ind i computerprogrammet. For at undslippe den digitale verden, må han stå ansigt til ansigt med ondsindet malware, der tager menneskeform og udfordrer ham til kamp. Tron kommer ham til undsætning og sammen bekæmper de systemet.


info

Nicola Verlato: New Methodological Foundations for Contemporary Painting5 maj - 10 jun 2017

Science fiction filmen Tron fra 1982 formåede, med sin banebrydende brug af computergenererede billeder (CGI), at plante et frø i Nicola Verlatos bevidsthed, da han så den slående lighed mellem grafikken i filmens specialeffects og geometrien i renæssancens perspektivtegninger. Tanken har aldrig sluppet ham, og siden starten af 1990erne har han arbejdet kompromisløst på at knække koden og skabe en helt ny metodologi for det figurative maleri ved at implementere digital CGI software. Resultatet kan vi nu præsentere i Verlatos spektakulære tværkunstneriske soloudstilling New Methodological Foundations for Contemporary Painting, hvor moderne 3D teknologi møder det figurative maleri på lærredet – og ren magi opstår!

Udrustet med et håndværk på niveau med de store klassiske mestre samt en usædvanlig skarp fremsynethed, har Nicola Verlato konstrueret en kompleks augmented reality – et udvidet lag af virkeligheden med udgangspunkt i det figurative maleri kombineret med virtuel data, der sætter vores sanser på prøve og udfordrer vores opfattelse af det, vi ser foran os.

Nicola Verlato: The Merging, 2017,
video projection

I bedste stil med kultfilmen Tron bliver vi suget ind i udstillingen gennem Verlatos absolut mest overdådige mesterværk, Studio for the lower portion of Hooligans, der med sine 240 x 270 cm sender os direkte ind i hans helt egen konstruerede verden af hooligans, skatere og geometriske figurer, der bryder overfladen og fører os helt ind i værkernes inderste rum, hvor vi virkelig kan gå på opdagelse. Gennem forskellige visuelle kapitler skildrer han en række menneskekroppe, udformet i en æstetik, der trækker tydelige historiske referencer til renæssancens kunstneriske tradition. Kroppene og deres relation til rummet omkring dem er de bærende elementer i den gennemgående fortælling, der udspiller sig i takt med, at skulpturerne vrister sig løs af deres piedestaler og udfolder sig for øjnene af os.

Seks storslåede sorte oliemalerier illustrerer værk for værk, hvorledes de figurative elementer insisterende bryder ud af den abstrakte overflade. Henover de seks lærreder kommer flere elementer langsomt til syne i mørket, heriblandt det berømte Mazzocchio-perspektiv, udødeliggjort af de store italienske renæssancemalere Piero Della Francesca og Paolo Uccello, der gennem præcise og matematisk udformede tegninger forudså vor tids digitaliserede og geometriske parallelverdener. Verlatos svævende kroppe lander langsomt, men sikkert på et geometrisk ornamenteret gulv, efter samme matematiske principper som hans historiske forgængere.

Hybridværket The Merging er et vedvarende projekt af maleri, lyd og ikke mindst teknologi. Gennem en digital app til smartphones indbydes vi til at udforske og nærstudere fire af udstillingens skulpturer i 3D. The Merging projekterer et digitalt billede, programmeret af Verlato, hvori samtlige figurer fra de øvrige værker udspringer, som et epicenter for hele udstillingen. Nicola Verlato har skabt en fuldkommen spektakulær visuel oplevelse, der sprænger rammerne for noget andet udstillingskoncept, vi tidligere har vist. Træd indenfor i et uendeligt rum af sublim detaljerigdom, hvor renæssancens vingesus er allestedsnærværende.

Udstillingen viser to tegninger, ti oliemalerier, fem skulpturer, en videoprojektion samt app’en The Merging, der vækker fire af skulpturerne til live. Find app’en i App Store på din smartphone.
Nicola Verlato vil være til stede under ferniseringen og tilgængelig for interviews.

Kilde: Gallery Poulsen


Adresse
Gallery PoulsenStaldgade 32
1699 København V

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 10:00 - 17:30
Torsdag: 10:00 - 17:30
Fredag: 10:00 - 17:30
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré