Niels Skovgaard: En formens mester

Niels Skovgaard (1858-1938) var en nysgerrig og alsidig kunstner, der dyrkede maleri, skulptur, grafik, boghåndværk og meget andet. Derfor spænder en præsentation af hans virke materialemæssigt bredt – fra lærred og keramik over papir og træ til gips og sten. Hans produktion er så stor og varieret, at en fyldestgørende udstilling af hans livsværk starter samtidigt på to adresser i Jylland med fokus på BILLEDHUGGEREN Niels Skovgaard på Vejen Kunstmuseum, mens hans virke som MALER belyses på Skovgaard Museet i Viborg. Fra januar 2019 samles disse to dele til én efterfølgende udstilling på Fuglsang Kunstmuseum. I fællesskab præsenteres nu den første retrospektive udstilling om Niels Skovgaard siden mindeudstillingen året efter hans død.

Niels Skovgaards virke som billedhugger startede for alvor omkring midten af 1880’erne, hvor han kastede sig over keramikken sammen med bl.a. sine søskende, kunstnerne Joakim og Susette Skovgaard, samt barndomsvennen Th. Bindesbøll. Indledningsvis ridsede Niels Skovgaard græske sagnmotiver i de keramiske fade, som værkstedets folk drejede til kunstnerne. Leret talte til hans skulpturelle evner. Medusas hoved voksede i marts 1886 frem i relief på et fad, og i januar 1888 skabte han et par på alle måder unikke lysestager i en sammensmeltning af dyre- og planteriget med væsler og bregner som grundform. I keramikken udfoldes hans dekorative formsans, og netop stagerne er interessante ved, at han bevæger sig fri af de flade fade og modellerer op i tredimensional form.

I 1890’eren blev arbejdet med dekorative grav- og mindesten Skovgaards indgang til stenhuggervirket. Rundt om i Danmark kan man møde eksempler på disse stramt komponerede sten i en kombination af mesterlig form og grafik – flotte bogstaver er også en kunstnerisk opgave! Tre markante skulpturer giver, med deres elegante, strømlinede former ham en central plads i den danske kunsthistorie: Magnusstenen fra 1898 samt Havhestebrønden fra 1908/1916 og den knælende Grundtvig og livskilden fra 1912/1932. På udstillingen vises forarbejder til alle tre hovedværker – Magnusstenen og Havhestebrønden præsenteres i formatet 1:1.

Mange af Niels Skovgaards opgaver udsprang af hans tilknytning til de grundtvigianske kredse. Han blev døbt af digterpræsten N.F.S. Grundtvig og bidrog ved grundlæggelsen af Københavns Valgmenighed, hvor både Niels og Joakim Skovgaard var afgørende for formgivningen og udsmykningen af Immanuelskirken. Da Grundtvigs Hus i 1906-08 blev opført i Studiestræde, blev han bedt om at modellere Grundtvig. Reliefportrættet af den gamle Grundtvig står i keramik med glasurernes farvespil. Det findes i flere udgaver og kan bl.a. ses i det gamle trapperum på Det kgl. Bibliotek – og i to keramiske udgaver, der vises på udstillingen i Vejen. Først mange år senere fik Niels Skovgaard mulighed for at modellere den knælende unge Grundtvig, som han præsenterede ved en konkurrence i 1912. I 1932 indviedes hans tre meter høje granitkolos Grundtvig og livskilden i den indre gård ved Vartov i København.

Sammen med sine to søskende spillede Niels Skovgaard en aktiv rolle ved etableringen af et alternativ til statens officielle udstillinger på Charlottenborg. Det blev Den Frie Udstilling, som åbnede i 1891. På Den Frie udstillede han så godt som årligt til sin død i 1938. Året forinden modtog han Thorvaldsens Medalje som hæder for sit kunstneriske virke.

Med tak for gavmilde lån fra Designmuseum Danmark, Statens Museum for Kunst, Skovgaard Museet, KØS – museet for kunst i det offentlige rum og private udlånere bliver det muligt på udstillingen i Vejen at følge processen i Niels Skovgaards arbejde med både keramikken og skulpturerne.

Kilde: Vejen Kunstmuseum