Nikita Shalenny: The most delicious American mushrooms

1 dec 2016 - 4 mar 2017

En ny soloudstilling med Nikita Shalenny åbner hos Sabsay den 1. december og byder på mere end 40 imponerende detaljerige akvareller og et stort maleri. Gennem en surrealistisk og eventyrlig skildring berører de udstillede værker menneskers banalitet og absurde irrationalitet.

København
Pressefoto

En ny soloudstilling med Nikita Shalenny åbner hos Sabsay den 1. december og byder på mere end 40 imponerende detaljerige akvareller og et stort maleri. Gennem en surrealistisk og eventyrlig skildring berører de udstillede værker menneskers banalitet og absurde irrationalitet.


info

Nikita Shalenny: The most delicious American mushrooms1 dec 2016 - 4 mar 2017

En ny soloudstilling med Nikita Shalenny åbner hos Sabsay den 1. december og byder på mere end 40 imponerende detaljerige akvareller og et stort maleri. Gennem en surrealistisk og eventyrlig skildring berører de udstillede værker menneskers banalitet og absurde irrationalitet.

Ifølge Shalenny, der bor og arbejder i Ukraine, er det hans hensigt at vise episoder fra almindelige russiske menneskers daglige liv, som de ser ud i hans fantasifulde univers. “Jeg forestiller mig, de lever i en vild og magisk verden, fordi deres liv er absurd irrationelt og surrealistisk. Det er en fantasiverden – et fantasi-liv,” siger han.

Kunstneren har valgt at skildre en semi-felignende svampekultur, der bor et sted i midten af ingenting i de russiske skove, som et billede på almindelige mennesker i udkanten af Rusland, der har en bestemt russisk tankegang. “De her mennesker har en meget lukket mentalitet og en dybt rodfæstet frygt for USA. De er fortalere for at gå tilbage til fortiden og skabe et stort sovjetisk imperium,” siger Masha Sabsay, der er grundlægger af Sabsay, og hun tilføjer: “Det er en meget symbolsk skildring af en sindstilstand.

Shalenny mener, at disse besynderlige væsener – som han maler som svampe – lever et autonomt liv, mens de finder redning i knapt mærkbare værdier og halvglemte traditioner, samt deres særlige forståelse af mentale værdier og totale afvisning af det ’nye’. “De må på en eller anden måde være fanget i fortiden, og de kan ikke se problemet. De er ved at opbygge en isoleret verden baseret på denne situation,” forklarer kunstneren.

Shalennys univers bygger på en gammel amerikansk artikel med overskriften “The most delicious American mushrooms”.

I Sovjettiden plejede der at være et magasin med navnet America, som var en illustreret månedlig udgivelse i Rusland udgivet af det amerikanske udenrigsministerie mellem 1956 og 1995. Som et modstykke til sovjetisk propaganda havde magasinet til formål at oplyse sovjetborgere om det amerikanske liv. Shalenny finder magasinet interessant både historisk og antropologisk, fordi det dengang gav et lille glimt af det amerikanske liv, folk, byer og varer. “Jeg så det her billede som barn og lærte om kulturen og æstetikken,” siger han.

En af artiklerne i America-magasinet fra ca. 1973-1975 bar overskriften “The most delicious American mushrooms” og beskrev de 17 mest udsøgte svampearter i USA. Artiklen er grundlaget for Shalennys projekt og denne serie af malerier og akvareller.

Shalenny understreger vigtigheden af ironi i sine værker. I Rusland har svampesymbolet mange markante betydninger: Svampen er på samme tid et symbol på en magisk skovmand, et symbol på psykedeliske stoffer, et fallossymbol og et symbol på en atomeksplosion.

USA og Sovjetunionen har to helt polære ideologier. USA har altid været den største fjende, og det værste mareridt – især for almindelige mennesker,” siger Shalenny. Rodfæstet i den russiske skovbund, der tjener som en del af den kulturelle identitet, er svampefolket – ifølge kunstneren – specialiteter, som er bange for at blive opslugt af den amerikanske tankegang.

Udstillingen bringer opmærksomhed tilbage til akvarel – et sjældent medie i dagens Danmark.

Pressefoto
Pressefoto

Nikita Shalenny arbejder med forskellige kunstneriske udtryksformer lige fra maleri, tegning og fotografi til video og installationer. Udstillingen er Shalennys første i Danmark. “Shalennys udstilling kommer til at bringe opmærksomhed tilbage til akvareller – en udtryksform, der ikke er let at finde i den kunstneriske praksis i Danmark i dag,” siger Sabsay.

Shalenny er født i 1982 i Dnipro, Ukraine, hvor han bor og arbejder i dag. Han er uddannet fra instituttet for arkitektur på Prydniprovska State Academy of Civil Engineering and Architecture, hvor han senere arbejdede som arkitekt og foredragsholder. Siden 2011 har han arbejdet fuldtid som billedkunstner.

Kilde: Sabsay


Adresse
SABSAYStore Strandstræde 19
1255 København K

Åbningstider
Tir-fre 12-18
Lør 11-15

Entre pris
Gratis entré