Designmuseum Danmark præsenterer en udstilling, der viser helt nye værker skabt af den anerkendte tekstil- og beklædningskunstner Nikoline Liv Andersen. Her kan publikum træde indenfor i et sanseligt landskab, hvor drømme og fortællinger om liv og død væves sammen i spektakulære, broderede værker, der går i dialog med designmuseets righoldige samling.
Med nål, tråd og tidskrævende teknikker undersøger Nikoline Liv Andersen i udstillingen Det evige Smil forgængeligheden, det moderne moderskab og livets omskiftelige faser: fra forelskelse og frugtbarhed til den første spire, til efterår og det uundgåelige forfald. Gennem fantasifulde fortællinger forvandles disse erfaringer til fabulerende, broderede billeder, hvor naturen altid er nærværende. For i Nikoline Liv Andersens univers er mennesket uløseligt forbundet med naturen – også selvom vi, ifølge kunstneren, har tendens til at glemme det i vores moderne tilværelse.
Nye værker skabt til udstillingen
Alle værkerne af Nikoline Liv Andersen er skabt særligt til udstillingen på designmuseet. De senere år har kunstneren bevæget sig fra det tætte, fladedækkende broderi mod et mere antydet, sart og transparent udtryk. Lag på lag af tekstiler, optiske effekter og gennemsigtige flader lader det syede og det malede flyde sammen og inviterer beskueren til at opleve værkerne fra flere sider. Nikoline Liv Andersens værker er på én gang en hyldest til håndværket og en sanselig refleksion over livets cyklus.
Til udstillingen har Nikoline Liv Andersen udvalgt en række genstande fra designmuseets samling, som er i tematisk slægtskab med hendes værker, og som her bliver del af en ny fortælling på tværs af tid, sted og materialer. Publikum kan blandt andet opleve værker af Jean René Gauguin, J.F. Willumsen og Mette Vangsgaard.

Kilde:
Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark