Nostos Algos νόστος άλγος

Udstillingen er åben efter aftale til og med den 18. marts – kontakt Birgitte Støvring på 30 24 55 06.

“Jeg drypper stearin i vand, en russisk spådom af skjulte forme i plastik kruset. Ringe i vandet suger i øjet, dykker mig ned i et kredsløb, hvor jeg flettes med havets vippende bevægelse. Jeg roder i tang efter rav på stranden, det vandrende stof, millioner år af minder, slebne glatte, sidder under neglene. Jeg er tredimensionel. Den femte dimension er dér, hvor jeg vil være. Hver handling, hvert objekts uendelige muligheder for diversitet er repræsenteret. Jeg flyder imellem alle muligheder, som universet kan give mig. Alle mine minder, al min uendelige tid er brændt fast i ler. Dette er portalen til at rejse mellem dimensioner. Med Odysseus driver jeg i bølgerne, møder den enøjede, møder de 100 øjne, længes jeg hjem” – Klara Lilja

I udstillingen undersøges den romantiserede erindrings sammenhæng mellem digitalisering og adgang til dokumentation af fortiden, via gengivelsen af arkiverede billeder. En længsel efter en tid der aldrig havde været der, der udspringer af en forskydning af data, som opstår i hukommelsen fra det oplevede, til det man egentligt erindrer. Der tages afsæt i en visuel historisk referenceramme fra popkultur, New Age og science fiction. Billeder, der både eksisterer i vores samtid, men som udspringer fra en barndom i 90’erne.

Udstillingen udspiller sig som en dialog mellem billedkunstnerne Johanne Skovbo Lasgaard og Klara Lilja. Klara Liljas objekter trækker en bred vifte af referencer til horror og anime. Hendes værkpraksis forholder sig til et anime univers med en nyfeministisk tilgang. En form for magisk realisme, der billedliggøre sig i en oversættelse af elementer, der refererer til det rituelle rum.

Johanne Skovbo Lasgaards arbejder tager afsæt i billeder og oplevelser, der eksisterer i hendes samtid og billeder fra sin barndom i 90’erne. Indtryk, der fastlåses som indtryk i hendes arbejde. Udstillingen installeres som en scenografisk opstilling af rituelt og mytisk ladede objekter, der forholder sig til foreningen af materialet. Materialet bliver et  tegn, eller form, der kan vække en erindring og mødes som et medie, der vækker det ubevidste.

Kilde: KVADRAT16